Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 173 – 18. december 1997 – side 2

Kyoto

Bundkarakter til miljøtopmødet

Det opreklamerede internationale miljøtopmøde i Kyoto først i december endte med et virkningsløst resultat.

Der er ikke længere nogen tvivl om, at især CO2, der kommer fra industrien og trafikken, fanger solvarmen i jordens atmosfære. Det varmeste år, der nogensinde er blevet målt er 1997. Og ni ud af de ti varmeste år ligger alle i 80’erne og 90’erne.

Denne “drivhuseffekt” har uforudsigelige konsekvenser. Den kan lede til oversvømmelse af lavtliggende lande, tørke og hungersnød samt en ny istid i Nordeuropa.

Alligevel er politikerne ikke i stand til at gøre noget ved problemet. De er mere bekymret for virksomhedernes profitter end jordens fremtid.

Eks-miljøforkæmper

Et tydeligt eksempel er USA’s vicepræsident Al Gore. Før han blev Clintons højre hånd, var Al Gore kendt som en ivrig miljøforkæmper og har bl.a. skrevet en berømt bog om drivhuseffekten.

Men efter han er blevet vicepræsident, er han i stedet blevet storindustriens talerør.

USA forurener mest

USA står for en fjerdedel af verdens samlede CO2-udslip, og er dermed langt den største forureningskilde.

USA kræver at u-landene, der stort set intet CO2 leder ud, også skal binde sig til at reducere deres CO2-udslip. Og at USA kan betale andre lande, fx Rusland, for at slippe mindre CO2 ud, end de har lov til, og dermed købe sig til en større CO2-kvote.

Den amerikanske politik er styret af en lobby ved navn Global Climate Coalition. Bag den organisation står giganter som Shell, Texaco, Ford og de amerikanske mineselskaber. Organisationen har givet en halv milliard kroner til Clintons parti og til republikanerne.

Global Climate Coalition står også bag en massiv reklamekampagne, der påstår, at selv den tyndeste miljøaftale vil koste flere millioner arbejdspladser i USA.

Flere artikler fra nr. 173

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Klimatopmøder

Siden er vist 1539 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside