Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 173 – 18. december 1997 – side 3

Årets sidste, men bedste bog

Vi tog skraldet

“Vi tog skraldet” blev den sidste bog, der udkom i 1997. Men det var til gengæld den bedste.

“Vi tog skraldet” er fortællingen om de århusianske skraldemænd, som blev populære i store dele af arbejderklassen, da de i 1993 udviklede “skraldemandsmodellen”. Det var indtil dato det mest vellykkede forsøg på at løse arbejdsløsheden solidarisk ved simpelthen at dele arbejdet mellem arbejdende og arbejdsløse.

Men den selvsamme model gjorde samtidig skraldemændene upopulære hos arbejdsgiverne. De erklærede, at skraldemændenes klub skulle smadres. Med opbakning fra LO, regeringen, arbejdsgiverforeningen, pressen og politiet blev alt sat ind for at knække klubben.

Det lykkedes gennem en 111 dage lang konflikt i starten af 1996.

Pligtlæsning

“Vi tog skraldet” er skraldemændenes egen fortælling om deres klub og konflikten. Det er samtidig en bog, der illustrerer, hvordan magthaverne fører klassekamp.

Bogen må være pligtlæsning ikke blot for fagligt aktive, men for alle, der ønsker at få indblik i, hvordan samfundet egentlig fungerer.

Forfatteren, Hans Erik Madsen, var selv skraldemand, medlem af klubbestyrelsen og er mangeårigt medlem af Internationale Socialister.

Flere artikler fra nr. 173

Flere numre fra 1997

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp (DK): Skraldemænd/renovation

Siden er vist 1543 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside