Socialistisk Arbejderavis
Nr. 173 – 18. december 1997 – side 6
Hvor kommer mennesket fra?
Chris Harman
Spørgsmålet om menneskets oprindelse og natur har altid spillet en helt central rolle i menneskers opfattelse af sig selv. Således tager næsten alle religioner og politiske ideologier udgangspunkt i meget bestemte opfattelser af menneskets natur.
Opfattelserne grupperer sig hovedsageligt i to retninger: en idealistisk og en mekanisk-materialistisk.
Ifølge de idealistiske opfattelser er mennesket på grund af sin intelligens og kultur totalt adskilt fra dyreverdenen og betragtes ofte som halv-guddommeligt. Den mest ekstreme udgave er naturligvis den religiøse, som mener, at mennesket er sat på jorden af en gud. Men opfattelsen dukker også op, når man taler om menneskets “sjæl” og andre uforklarlige egenskaber.
Den mekanisk-materialistiske opfattelse finder vi blandt andet i den såkaldte sociobiologi, hvor alle samfundets dårligdomme bliver tilskrevet menneskets gener. Vold tilskrives naturlig aggressivitet, klasseundertrykkelse forklares med indbyggede forskelle i intelligens, kvindeundertrykkelse med mandens jagtinstinkt og kvindens moderfølelse.
Det er klart, at ifølge den mekaniske materialisme kan enhver forestilling om et retfærdigt socialistisk samfund afvises som stridende imod menneskets natur. Men også de idealistiske opfattelser har en svaghed, idet de nok kan indeholde drømme om et bedre og mere retfærdigt samfund, men aldrig forklare hvordan et sådant samfund opnås.
Marx og Engels angreb allerede meget tidligt i deres samarbejde begge opfattelser. Deres centrale påstand var, at selv om menneskelige væsener er materielle skabninger og tilhører naturen, så kan mennesket gennem sit arbejde påvirke naturen og derved forandre både naturen og sig selv.
I deres fælles værk, Den tyske ideologi fra 1846, skrev de således: Mennesket “begynder selv at adskille sig fra dyrene, så snart de begynder at producere deres livsfornødenheder, et skridt, der er betinget af deres legemlige organisation”.
Her bliver det altså slået fast, at mennesket på den ene side har sit udspring blandt dyrene, men på den anden side har kunnet udvikle sig væk fra dem.
Denne opfattelse var længe forholdsvis ubegrundet, men da Darwin fremlagde sin opfattelse af arternes udvikling gennem evolutionen, så kunne Engels på et mere videnskabeligt grundlag udbygge teorien.
I artiklen Arbejdets rolle ved abens forvandling til menneske fra 1876 kombinerede Engels den gamle opfattelse fra 1840’erne med Darwins evolutionslære og fremlagde derved en forklaring på, hvordan mennesket udviklede sig fra de abelignende forfædre.
Engels’ hovedargument var, at mennesket havde udviklet sig gennem fire centrale trin, som hver lagde grunden for det næste.
Det første – og afgørende – trin er, at et abelignende dyr af uvisse grunde begyndte at bevæge sig på to ben i stedet for fire. Herved blev forlemmerne frigjort til andre formål. Til at gribe ting, formgive ting, transportere ting fra ét sted til et andet – kort sagt til at bruge redskaber.
På det andet trin fik fortidsmennesket gennem brugen af redskaber langt større muligheder end dyrene for at transformere omgivelserne til at opfylde dets egne behov.
Dette førte videre til det tredje trin, hvor brugen af redskaber blev gjort mere effektiv ved at arbejde sammen i større grupper. Det muliggjorde jagt på større dyr og udnyttelse af ressourcer, som ellers havde været utilgængelige.
Og endelig betød livet og samarbejdet i større grupper, at mennesket udviklede et sprog og dermed sin bevidsthed.
Hvert af disse fire trin virkede tilbage på de foregående. Brug af redskaber gjorde, at mennesket blev afhængigt af sine hænder og udelukkede en tilbagevenden til firbenet gang.
Livet i større grupper stillede krav til indsamlingen af føde og krævede derfor videreudvikling af redskaberne og af arbejdsmetoderne. Sproget og bevidstheden gjorde det muligt, at viden om forskellige teknikker kunne spredes vidt omkring og gives videre til nye generationer.
Men først og fremmest forandrede mennesket sig biologisk gennem disse udviklingstrin. Udviklingen fra det første fortidsmenneske til den moderne homo sapiens skete ikke over nogle få generationer, men gennem lang tids evolution. Engels anslog selv “hundredtusinder af år” – den moderne forskning peger på ca. 4,5 millioner år.
Hvert af menneskets udviklingstrin gav bedre overlevelsesmuligheder til individer, der havde udviklet fordelagtige fysiske træk. Fx en knoglestruktur, der var tilpasset oprejst gang; en udvikling af hånden til at gribe og bearbejde og kæbens form, som gjorde det muligt at artikulere flere lyde; en forøgelse af hjernens rumfang som derved var i stand til at bearbejde langt mere information.
For Engels var arbejdet nøglen til at forklare menneskets udvikling. Hvis ikke fortidsmennesket havde kunnet bruge forlemmerne til et særligt formål, så kunne oprejst gang have været et forbigående fænomen. Uden arbejdet ville det sociale samarbejde have forblevet på et ret lavt niveau, sproget ville ikke have udviklet sig længere end nogle få lyde og grynt, og hjernen ville næppe have vokset sig større end chimpansens.
“Arbejdet er den første grundbetingelse for alt menneskeligt liv, og det i en sådan grad, at det har skabt mennesket selv,” skrev Engels.
Med den sætning kunne han afvise både den idealistiske og den mekanisk-materialistiske menneskeopfattelse. Den grundlæggende fejl ved begge opfattelser er, at de betragter mennesket som et statisk væsen, der er givet én gang for alle. Men mennesket er hverken styret af naturen eller totalt hævet over den – mennesket er en del af naturen, men gennem arbejdet har vi lært at kontrollere den.
Der er kun én race
Engels udviklede sin teori om menneskets udvikling på et tidspunkt, hvor arkæologien og forskningen i fortidsmennesker var i sin spæde barndom. Så det ville ikke være overraskende, hvis det havde vist sig, at han var på galt spor.
Men faktisk har forskningen i det 20. århundrede i alt væsentligt bekræftet den model, som Engels opstillede.
Gennem studier af knoglefund har forskningen i menneskets oprindelse, palæoantropologien, opstillet en teori, som antyder, at menneskets udvikling er sket i en række spring. Der er i store træk enighed om, at det første og afgørende spring skete med overgangen til oprejst gang. Den udvikling skete for 5-7 millioner år siden med udviklingen af forskellige arter af fortidsmennesket australopithecus.
For 1-2 millioner år siden udviklede én af disse arter en betydeligt større hjerne og betegnes i dag homo erectus. Denne art var trænede jægere, brugte ild og udviklede en række standardiserede redskaber af stenøkser, pilespidser, skrabere osv. Homo erectus' evne til at kontrollere naturen viste sig også ved, at det bredte sig fra Afrika til Europa og til det nuværende Kina.
Først for cirka 150.000 år siden opstår det moderne menneske, homo sapiens. Genetisk forskning peger på, at homo sapiens er opstået i Afrika og derfra bredt sig ud over hele kloden, blandt andet ved at fortrænge efterkommere af homo erectus.
Den kendte palæoantropolog Richard Leaky, der har skrevet en række fremragende bøger om menneskets udvikling, konkluderer:
“Hvis der er én ting, man kan lære af studiet af menneskets oprindelse, så er det menneskehedens enhed. Vi tilhører én art, ét folk.”
Missing Links – alive!
Missing Links – alive! er en udstilling på Nationalmuseet, som beskriver menneskets udviklingshistorie gennem fire millioner år. Bag udstillingen står nogle af verdens førende forskere på området. Udstillingen kan stærkt anbefales og er i øvrigt meget børnevenlig.
Udstillingen er bygget op omkring fire scener med særdeles livagtige modeller af fortidsmennesker. I udstillingen indgår også knoglefund, ældgamle stenredskaber samt kunstgenstande udskåret af elfenben.
Missing Links – alive! vises på Nationalmuseet i København frem til 11. januar. Onsdag er der gratis adgang. Herefter flyttes den til Moesgaard Forhistoriske Museum ved Århus, hvor den løber fra 30. januar til 9. maj.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed