Socialistisk Arbejderavis
Nr. 174 – August 1999 – side 2
Kvinderne sakker bagud
Ulige ligeløn
Det må være billigere at leve som kvinde i Danmark.
De officielle lønstatistikker fra Danmarks Statistik viser, at kvinderne i gennemsnit ligger omkring otte procent lavere i løn. Vel at mærke i jobs, hvor mænd og kvinder bestrider samme type arbejde.
Tager man højde for, at mænd generelt har de bedst betalte stillinger er forskellen endnu mere markant.
De kommunalt ansatte kvinder fik i 1997 kun 85 procent af den løn, der blev udbetalt til deres mandlige kolleger. Det er et fald i forhold til året før, hvor kvinderne i gennemsnit fik 86,3 procent.
Faldet skyldes først og fremmest gennemførelsen af ny løn og indførelsen af fedterøvstillæg til ansatte, der gør en ekstraordinær arbejdsindsats.
Hos de statsansatte ligger kvindernes løn på 88,7 procent af mændenes, mod 89,7 procent i 1996.
Modsat er det gået på det private arbejdsmarked, hvor kvinderne i 1996 tjente 76,4 procent af de privatansatte mænd, men her var procenten året før 75,7 procent.
Billedtekst:
Sygeplejerskerne, som var i konflikt i foråret, har al mulig grund til at slås for mere i løn. En opgørelse viser, at kvinderne sakker stadig længere bagud i forhold til mændene, hvad løn angår.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe