Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 174 – August 1999 – side 3

Socialistisk Arbejderavis mener

Lige rettigheder for flygtninge og danskere

Der er i løbet af de sidste måneder sket et skift i stemningen omkring flygtningene. Forsvaret for flygtninges rettigheder er øget markant i kølvandet på Natos krig på Balkan.

Da indenrigsminister Thorkild Simonsen fortalte, at Danmark ville tage imod op til 1500 flygtninge fra Kosova, var mange skuffede over det lille antal, set i lyset af, at omkring 800.000 mennesker på det tidspunkt var fordrevet fra deres hjemegne. En undersøgelse i starten af krigen viste, at over 90% af befolkningen ønskede, at Danmark skulle tage imod flere flygtninge. De få der ankom blev hjerteligt modtaget af befolkningen i lokalområderne.

 

REGERINGEN HAR i løbet af de sidste par år stået for en offensiv nedskæringspolitik, og har derfor haft behov for at aflede arbejderklassens frustration. Derfor har nedskæringerne været tæt fulgt op af en dybt diskriminerende og asocial flygtningepolitik.

Ved bla. at spille det racistiske kort har regeringen til en vis grad været i stand til at splitte arbejderklassen og dermed undgå for meget ballade fra befolkningen.

Dansk Folkeparti (DF) er også gået i front i hetzen mod flygtninge. Som svar på DFs offensiv, blev højresocialdemokraten Thorkild Simonsen i 1997 udnævnt til indenrigsminister. Han skulle angiveligt rydde op i det såkaldte "flygtningeproblem". Sidenhen har det ene grove angreb efter  det andet ramt flygtninge i Danmark.

Heldigvis er stemningen i store dele af befolkningen ved at vende. Det skyldes til dels, at arbejdsløshedstallet over en længere periode er faldet, så færre nu er bange for, at nogen "hugger deres arbejde" og dermed søger racismens forkerte forklaring på social elendighed.

 

MEN MERE AKTUELT skabte Natos absurde påstand om en humanitær krig mod Serbien en enorm mediedækning af Kosova-albanernes tragiske lidelser. Og den store omtale af flygtninge fra et Balkan, mange kender fra tidligere ferier, har skabt en større forståelse for flygtninge generelt.

Kravene om en mere human flygtninge politik forstærkes også i takt med, at konsekvenserne af den umenneskelige integrationslov begynder at komme frem.

En herlig konsekvens af denne ændrede stemning i befolkningen er, at Dansk Folkeparti er kørt fuldstændig ud på et sidespor. De har stort set ikke været stand til at komme ud med deres fremmedfjendske politik.

 

DER ER BRUG FOR, at en bred bevægelse nu bruger muligheden til at organisere en konkret kamp for at forbedre flygtninges forhold i Danmark. Kravene må være, at regeringens angreb på flygtninge rulles tilbage, og at de behandles som alle andre borgere her i landet. Udvisningerne skal stoppes; folk flygter ikke for sjov.

Vor opgave som socialister er, at kæde kampen mod regeringens umenneskelige flygtningepolitik sammen  med kravene om  bedre velfærd, højere løn og bedre arbejdsforhold. Vi skal også pege på sammenhængen mellem den statlige racisme og nazisternes fremvækst. Stor modstand mod nazisterne betyder også at det er sværere at forsvare en diskriminerende flygtningepolitik.

Hvis regeringen bliver presset til at trække integrationsloven tilbage og lave en flygtningepolitik, der behandler flygtninge som mennesker, vil det være en enorm sejr for hele den danske arbejderklasse. Det vil give øget selvtillid til at kæmpe mod regeringens andre angreb og nedskæringer. Det vil også være sværere for nazisterne, at stikke deres deres racistiske snuder frem, hvis flygtninge ikke bliver behandlet som et problem i det danske samfund.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 174

Flere numre fra 1999

Se flere artikler om emnet:
Racisme

Siden er vist 2103 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside