Socialistisk Arbejderavis
Nr. 174 – August 1999 – side 7
Marxisme i hverdagen
Fødevarer og kapitalisme
Martin B. Johansen
Dioxin i maden, salmonella, kogalskab – listen over fødevareskandaler bliver længere og længere.
Selv om der bliver snakket meget om økologiske fødevarer og forbedring af folkesundheden, så tyder alt på, at svineriet med vores fødevarer bliver værre.
Et eksempel er virksomheder som Monsanto og Danisco, der i årevis har presset på for at få lov til at gensplejse fødevarer på trods af massiv modstand fra forbrugerne.
Årsagen til de mange skandaler skal søges i, at det ikke er forbrugerne – heller ikke den politisk bevidste forbruger – som bestemmer, hvad der skal produceres. Det gør til gengæld bosserne i fødevareindustrien, som er mere interesseret i økonomisk gevinst end i befolkningens sundhed.
Monopolisering
Det er ikke tilfældigt, at fødevareindustrien er en af de mest monopoliserede industrier på verdensplan, for netop i denne industri er der rigtigt mange penge at tjene. I Danmark styres mejeridriften stort set enevældigt af MD Foods, som i de sidste 15 år har opkøbt og nedlagt en lang række uafhængige mejerier. Slagterierne styres tilsvarende af ét enkelt firma, Danish Crown, og inden for øl og sodavand sidder Carlsberg på det meste af markedet. Også når det gælder detailleddet, er det nogle få firmaer, der dominerer, nemlig A.P. Møller og FDB. Det sam-me mønster findes i alle industrilande.
Monopoliseringen betyder, at fødevareindustrien har meget stor kontrol over de statslige organer, der ellers formodes at skulle beskytte forbrugernes sundhed. For eksempel betød MD Foods’ milliardeksport af fetaost, at den danske regering i 1993 aktivt arbejdede i EU for udvidet brug af tilsætningsstoffer i maden.
Manipulation
De enorme fortjenester og den benhårde konkurrence på verdensplan gør, at fødevareindustrien gør alt for at manipulere med råvarerne. For eksempel er tomater i årtier blevet forædlet med hensyn til især fasthed og ensartethed i størrelse, så de er nemmere at sortere og pakke maskinelt, og så de bedre kan holde til lang transport og stå i længere tid på hylderne, inden de rådner. Til gengæld er smagen næsten forsvundet.
Et andet eksempel på industriens manipulation er de mange “fedtfattige” produkter. I stedet for direkte at skære ned på fedtindholdet går industrien nærmest den modsatte vej og tilsætter mere vand samt nogle fortykningsmidler af hensyn til konsistensen. Det nedsætter ganske vist fedtprocenten, men samtidig falder næringsværdien.
Et tredje eksempel er industriens øgede satsning på færdigretter. Umiddelbart præsenteres færdigretter som en hjælp til fortravlede mennesker, men industriens egentlige motiv er igen profit. Dels stiger fortjenesten, jo mere forarbejdet, fødevarerne er, inden de sælges. Dels fordi producenterne af færdigretter kan bruge dårlige råvarer og skjule det med forskellige tilsætningsstoffer. Således har danske slagterier kæmpet indædt for at få lov til at bruge såkaldt maskin-udbenet kød i bl.a. pålæg – en ingrediens, der ikke har det mindste med kød at gøre, men er en ulækker substans, der presses ud af knogler, sener og indvolde.
Et bedre alternativ
Industrialisering af fødevareproduktionen behøver ikke at være et problem i sig selv. Tværtimod er det nødvendigt for at skaffe føde til alle mennesker i verden. Socialisme handler ikke om at opbygge et samfund, hvor vi hver især dyrker lidt kartofler og gulerødder og har en gris gående i baghaven. Socialisme handler tværtimod om at frigøre mennesker fra den slags slid.
Derfor er vi som socialister ikke principielt imod gen-manipulerede fødevarer. Vi er imod, når genteknologien bruges til at sikre fødevarer industrien mere profit ved f.eks. at forringe kvaliteten af fødevarer. Bliver genteknologien i stedet brugt til at øge kvaliteten af fødevarerne er det fint.
Nogle vil ganske vist kritisere, at vi bliver mere og mere fremmedgjort overfor naturen og madlavning med den stigende industrialisering. Men den samme indvending kunne man rejse overfor alle mulige andre industriprodukter, f.eks. tøj – de færreste ville vel se det som et fremskridt, hvis beklædningsindustrien blev nedlagt og vi selv skulle til at spinde, væve og sy vores tøj.
Det egentlige problem ved industrialiseringen af maden er, at det ikke er hensynet til menneskers sundhed og velvære, som er styrende, men kapitalisternes jagt efter profit. Derfor handler kampen for bedre fødevarer om, at mennesker tilbageerobrer kontrollen over industrien i et socialistisk demokrati.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed