Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 175 – September 1999 – side 2

Den Danske Bank dømt for urent trav

Danmarks i særklasse største bank, Den Danske Bank, har endnu engang vist sig som en af landets mest uhæderlige virksomheder.

I slutningen af august fik banken dom for igen at føre sine kunder bag lyset. Denne gang er det den såkaldte Hafnia-sag fra 1992, hvor banken opstillede et helt forfejlet børsprospekt, da Hafnia ønskede at udvide aktiekapitalen. Hafnia fik næsten to milliarder kroner, men gik alligevel konkurs få måneder senere.

Bankens formål med at opstille det forfejlede børsprospekt var, at sikre at banken fik de penge, den havde ude at svømme i Hafnia, tilbage.

Den Danske Bank er blevet dømt til at betale erstatning til et par småsparere, der naivt troede på bankens anvisninger i 1992.

Men langt den største del af de to milliarder til Hafnia kom fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), ATP, Kommunernes Pensionsforening og fire mindre pensionskasser, som tilsammen investerede mere end én milliard kroner i Hafnia-aktier.

Trods dommen tyder alt på, at disse penge er tabt.

For på trods af, at det er penge, som er tvangsudskrevet fra danske arbejdere, er det mest sandsynlige, at LD, ATP og Kommunernes Pensionsforening bare slår en tyk streg over beløbet.

Der er nemlig meget der tyder på, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv var dybt involveret i aktieudvidelsen i 1992. LD sad med på første parket ved forhandlinger, som skulle sikre, at Hafnia forblev på danske hænder, da den franske bank, Paribas, begyndte at købe Hafnia-aktier i 1992.

Hafnia-dommen rejser endnu en gang spørgsmålstegn ved den måde, danske lønmodtagerfonde og pensionskasser går ind og understøtter danske virksomheder på. Det sker sjældent til gavn for de danske arbejdere, men alene for at støtte danske erhvervsledere – og ofte med store tab til følge.

Dommen over Den Danske Bank er den anden inden for et år, hvor bankens dispositioner bliver dømt ulovlige. Den første var i forbindelse med Færø-bank-sagen, hvor Den Danske Bank også forsøgte at sikre sig en hurtig profit.

Billedtekst:
Den Danske Bank har fået dom for at føre sine kunder bag lyset i forbindelse med den berygtede Hafnia-sag

Flere artikler fra nr. 175

Flere numre fra 1999

Siden er vist 1607 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside