Socialistisk Arbejderavis
Nr. 175 – September 1999 – side 7
Studenter i kamp
Fra Paris til Indonesien – fra Beograd til Mexico
Margit Johansen
Studenter- og arbejderurolighederne i Frankrig i maj 1968 startede med demonstrationer på et meget snævert grundlag og endte i en generalstrejke, der truede samfundsordenen så meget, at præsident De Gaulle overvejede et statskup for at forhindre en revolution i at udvikle sig.
Studenteraktionerne begyndte i efteråret 1967 med studenterstrejker på universitet i Nanterre mod planer om at indføre adgangsbegrænsning. Studenter fortsatte vinteren over med protestaktioner mod dårlige pladsforhold, forældede studier m.m. I marts 1968 besatte de studerende universitetet i protest mod den øgede politivold. Sympatiaktionerne spredte sig og sammenstødene mellem politi og aktionerende studenter eskalerede og blev til gadekampe i Paris.
Politiets brutale fremfærd betød, at opbakning til studenternes krav voksede. Først især blandt unge arbejdere, men efterhånden fik studenterne opbakning fra alle arbejdergrupper, der generaliserede studenternes krav og vendte dem mod regeringens generelle politik. Den 13. maj endte en én-dags generalstrejke med, at Sorbonne universitet blev besat, og de følgende dage gik mere end 10 millioner franske arbejdere i strejke. Det var i den situation at De Gaulle overvejede et statskup, men generalerne sagde nej.
Desværre endte oprøret i Frankrig i 1968 med at de kommunistiske, Sovjet-tro fagforeningsledere – af frygt for selv at miste kontrol og indflydelse i fagforeningerne – lovede De Gaulle, at hvis han udskrev nyvalg og gav indrømmelser bl.a. i form af lønstigninger, så ville de få folk tilbage i arbejde.
Frankrig i 1968 er et af de utallige eksempler på, at når studenternes kamp breder sig til arbejderklassen gennem en generalisering af de studerendes paroler, så kan magthavernes magt for alvor blive truet.
Kun arbejderklassen har den magt, der for alvor kan true magtstrukturen under kapitalismen, nemlig ved at stoppe produktionen gennem strejker. Uden arbejdernes arbejde ingen produktion, ingen værdiskabelse, ingen profit til dem, som ejer eller kontrollerer fabrikker, byggefirmaer osv.
I sidste ende er det arbejderne, der gennem fabriksbesættelser kan tage kontrollen over produktionsmidlerne og dermed tage den økonomiske- og politiske magt. At studenternes og arbejdernes kamp for bedre forhold eller for en helt anden samfundsorden ofte er sammenfaldende ses også i mange af de sociale oprør vi har set igennem de seneste år.
Suharto væltet
Vi så det fornylig i Indonesien, hvor det var en stadig bredere folkelig opbakning til studenternes kamp mod Suhartos politik, der gjorde at systemet var nødt til at skifte rolleindehavere ud – Suharto ud og Habibie ind – for at deres magtpositioner ikke skulle blive grundlæggende truet.
Det var også studenterne, der gik på gaden i Teheran i sommers og krævede reformer. De blev midlertidigt slået tilbage, netop fordi opbakningen fra arbejderklassen ikke var opbygget. Den alliance er der gode muligheder for at få opbygget, da grupper af iranske arbejdere har været i strejke de seneste år. Også i den iranske revolution for 20 år siden spillede studenterne en vigtig rolle inden det islamiske styre fik kontrol.
Det var studenterne i Serbien, der gennem de store “fløjte-demonstrationer” i 1997 var lige ved at vælte Milosevic. Først krævede de en Milosevic-tro rektor på universitet fyret. Da kravene blev til generelle krav vendt mod Milosevic og hans styre spredte protesterne sig til alle dele af samfundet. Det blev til massedemonstrationer, der tvang Milosevic til at anerkende oppositionens valgsejre i flere af de større byer.
Strejke på 4. måned i Mexico
I Mexico har skolelærerne været i generalstrejke og de universitetsstuderende strejker nu på fjerde måned. Tusindvis af studerende fortsætter deres besættelse af Mexicos Nationaluniversitet, og har dermed blokeret for åbningen af efterårssemesteret. De har allerede vundet en delvis sejr, fordi det er lykkedes at få regeringen til at trække et forslag om højere studieafgift tilbage, men de studerende stopper ikke strejken før deres andre krav om bl. a. mere demokrati også bliver indfriet. Flere store fagforeninger støtter studenternes kamp. En støtte, der er vigtig for at kampen kan vindes.
Arbejdere og studerende i hele Latinamerika har styrken til at bekæmpe den sociale ulighed, men det kræver, at strejkerne og demonstrationerne fortsætter.
Se også:
SAA 175: Nu er det nok: Studenter i kamp
SAA 175: Boykot Bertels gebyrer (1991)
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed