Socialistisk Arbejderavis
Nr. 175 – September 1999 – side 8
På kanten
De royalfiles terror
Anders Schou
Jeg går ellers rundt og bilder mig ind, at jeg bliver mere og mere tolerant over for mine medmenneskers meget forskellige interesser og tilbøjeligheder.
“Vi er jo heldigvis forskellige”, “Vi er jo alle sammen underlige”, “lev og lad leve” er oftest fornuftige reaktioner, når man møder mennesker, som besynderligt nok går op i noget andet end en selv.
Men det kan også blive for fremmedartet. Behøver de at lufte deres psykisk afsporede interesse i farver og på glittet papir i hver eneste kiosk? Og så i børnehøjde. Man skal købe smøger med bind for øjnene og traktere TV’ets fjernbetjening som en klaverbokser for ikke at blive inddraget i deres forskruede verden.
Det handler om de royalfile og den royalfili, som også behersker TV-stationernes bedste sendetid, herunder deres nyhedsudsendelser, som i ekstra-udgaver fortæller, at et barn er født på en fødeafdeling. Og at det blev en dreng, selvom et af de åbent royalfile kioskblade på forsiden havde betroet sine læsere og alle uskyldigt forbipasserende, at “Det bliver en pige.”
Chefen for DRs samlede nyhedsstrøm, Lisbet Knudsen begrunder DR’s deltagelse i den kollektive fødselspsykose med, at kongehuset i dag er noget af det eneste, som kan samle danskerne. Fødselsstoffet blev prioriteret højere end alle egentlige nyheder, så det er åbenbart en uhyre vigtig journalistisk opgave at bidrage til at samle nationen om et eller andet.
Problemet er ikke kun, at historien om en normal fødsel også dominerer medier, som opfatter sig selv som seriøse. Eller de alenlange indslag, hvor tilkaldte eksperter perspektiverer – det hedder det faktisk – alt fra fødselsvægt til stjernernes stilling på fødselstidpunktet. Problemet er, at vanviddet forsætter.
Ungen skal ha’ et navn, døbes, skifte tænder og gennemgå alle de faser og riter, som normalt højest interesserer familie og venner. Og hver eneste gang vil pressen deltage i festlighederne med en massiv dækning og sikre, at de traditionelle videostumper og fotografier bliver præsenteret som topnyheder.
Det er ikke kun en permanent belastning for os, der ikke kan tåle at se blåt blod, men også for de direkte implicerede i en del af den statslige underholdningsindustri.
Presset fra de royalfile driver en hel familie ud i en psykisk ødelæggende tilværelse på overførselsindkomst. For modsat andre i industrien arbejder de ikke, deres funktion er at få alt serveret på et sølvfad, mens de royalfile kigger på. Se blot, hvor galt det gik den ny baby’s onkel, kronprinsen, han uddannede sig til top-proffesionel dræber, for at undslippe det meget kedsommelige liv på offentlig forsørgelse. Med en sådan fremtidsudsigt må en tvangsfjernelse af det nyfødte uskyldige barn være på sin plads.
Og dog, der er en anden vej! Hvorfor ikke aktivere den stakkels familie, så den får lov at arbejde for apanagen, som bistandshjælpen hedder, når det drejer sig om millioner.
Og samtidig gi’ de royalfile, hvad de inderst inde tænder på at få for skatte-kronerne. Lade dem komme rigtig tæt på de kendte og samtidig give dem den ultimative forargelse over kameraernes behandling af idolerne.
Dræber-onklen, landets kommende konge, kunne lægge ud med at levere et par pornofilm årligt for apanagen. Så kunne industriens fotografer også få bedre arbejdsvilkår. Hvorfor ligge i regn og slud bag en busk for at fange prinsen og pigerne, når man kan sidde behageligt i et studie med ordentlig lyssætning?
Man kommer virkelig længst med tolerance.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed