Socialistisk Arbejderavis
Nr. 176 – Oktober 1999 – side 8
Nobelpris
Tillykke Günther Grass!
Margit Johansen
Günter Grass har netop fået Nobelprisen i litteratur. Selv om vi er mange, der sætter stor pris på hans særegne samfundskritiske fortæller-univers, så har det ikke gjort Günter Grass lige populær hos alle i Tyskland.
Sammen med Heinrich Böll har han været en af de skarpeste kritikere af Vesttysklands manglende opgør med nazismen.
Som han selv siger om sin gennembrudsroman Bliktrommen, “I Bliktrommen ønskede jeg at vise, at nazismen ikke handlede om dæmoner og onde ånder... Og at et bestemt lag, som jeg kender så god, småborgerne, levede i et politisk tomrum, som venstre- og højrefløjen sloges om. Det var det bærende lag, småborgerne, ladt i stikken også af socialdemokraterne.” (Hvem tænker ikke på Pia Kjærsgård & Co. når man læser Grass her).
Ved Murens Fald talte Günter Grass mod den hurtige genforening, som han kaldte Vesttysklands annektion af Østtyskland og ikke nogen forening. Grass har i sin samfundskritik haft afsæt i nødvendigheden af at vedgå sig historien og læren af den. Den fortrængningmekanisme, som han ser præge Tyskland, har han bl.a. med sit forfatterskab forsøgt at bryde.
En fortrængingmekanisme Grass i nutidens Tyskland ser således: “Vi oplever et markedskræfternes regime, også hvor der intet marked er, som om kapitilismen er den eneste og sande lære. Jeg har en fornemmelse af, at den vestlige kapitalisme er ved at begå den samme fejl, som kommunismen i Øst begik: at begynde at tro på sine egne propaganda-løgne.”
(Citaterne er fra Weekend Avisen 1-7 okt. 1999).
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed