Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 178 – December 1999 – side 4

Seattle

De rige tabte

Ida H. Jakobsen

WTO-topmødet Seattle er blevet mødt med massive protester over hele verden.

Så meget, at demonstranterne er blevet betegnet som de egentlige sejrherrer.

I Seattle har op til 50.000 mennesker demonstreret mod handelsorganisationens hærgen i frihandelens hellige navn. Den største demonstration samlede 35.000 fagforeningsfolk, under paroler med krav om bedre forhold til verdens arbejderklasse.

Det massive fremmøde af demonstranter førte til, at åbningen af topmødet blev udsat i 5 timer. Demonstranterne overtog magten i byens centrum, og politiet endte med at indføre undtagelsestilstand, med udgangsforbud efter mørkets frembrud. Og Nationalgarden – tilsvarende hjemmeværnet – blev også sat ind.

Også i London og Geneve, hvor WTO har sit hovedsæde, har der været store demonstrationer mod WTO’s krig mod de fattige.

WTO har som hovedformål at liberalisere verdenshandelen, og konsekvenserne af liberalismen ser vi allerede alt for tydeligt, bl.a. dør der hvert minut 16 mennesker af sult, selv om der i dag bliver produceret mad nok til at dække mere end verdens befolknings behov.

Voldsom vrede

De verdensomspændende protester mod storkapitalens handelsorganisation udtrykker en så voldsom vrede, at både USA og EU-landene er tvunget til at tage det seriøst. Clintons og Nyrups snak om at give markedsøkonomien et menneskeligt ansigt fører ingen vegne.

Kampen mod kapitalismens totale ødelæggelse af verden kan ikke vindes ved en forandring af WTO. Den kan kun vindes ved at smadre kapitalismen gennem en socialistisk revolution.

Demonstrationerne mod WTO har vist hvilke kræfter, der kan gøre dette.

Se også:
SAA 178: WTO – de riges redskab til at fastholde deres magt
SAA 178: WTO også mødt af modstand i Danmark

Flere artikler fra nr. 178

Flere numre fra 1999

Se flere artikler om emnet:
Seattle 1999

Se flere artikler af forfatter:
Ida H. Jakobsen

Siden er vist 2220 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside