Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 179 – Januar 2000 – side 7

Nyrup på lånt tid

Rikke Holm

Som i resten af Europa udløste det store forventninger, da der i 1992 endelig kom en socialdemokratisk ledet regering efter 10 år med Schlüters borgerlige nedskæringspolitik.

Nu er det nok

‘Nu er det nok’, sagde de studerende i store demonstrationer

Desværre blev det hurtigt klart, at Nyrup-regeringen ikke var et reelt alternativ.

Nedskæringerne fortsatte. Den kraftigste reaktion kom, da efterlønsordningen blev angrebet og kraftigt udhulet. Det førte til et kæmpe fald i opbakningen til Socialdemokratiet.

Også på sundheds- og social-området er nedskæringerne fortsat. F.eks. er hjemmehjælpen forringet i uhørt grad, forskellige ydelser som boligsikring er skåret ned, og pasningsgarantien på daginstitutionsområdet er ordgas.

Selv om en del af disse udgifter er kommunale, så har regeringen ikke villet skaffe pengene til kommunerne. Tværtimod, for samtidig med at social-emokraterne har angrebet vores levevilkår, har de forgyldt erhvervslivet med skattelettelser og fordelagtige ordninger.

Under Nyrup er selskabsskatten blevet sat 20% ned og skatteminister Stavad har bebudet, at den skal sættes yderligere 5% ned til 27%.

Den socialdemokratiske top og især den socialdemokratiske fagtop bliver
oftere og oftere mødt med buh-råb og protestaktioner, når de angriber eller ikke
skaffer forbedringer.

På Socialdemokratiets kongres i '98 blev ledelsen nedstemt af græsrødderne på spørgsmålet om øget privatisering indenfor den offentlige sektor.

Medlemmerne gav fagtoppen fingeren, da de ved overenskomsterne sidste år ikke skaffede resultaterne hjem.

Den splittelse vi ser i de europæiske socialdemokratier, mellem en højre og en venstrefløj ser vi også her i landet, hidtil mest synlig indenfor fagbevægelsen, men den spirer også indenfor partiet.

Flere artikler fra nr. 179

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Socialdemokratiet (DK)

Se flere artikler af forfatter:
Rikke Holm

Siden er vist 1742 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside