Socialistisk Arbejderavis
Nr. 179 – Januar 2000 – side 7
Marxisme i hverdagen
Reklamer: Manipulation for profit
Martin B. Johansen
Næsten alle mennesker hader reklamer. De er forløjede og pinlige, og de udgør et enormt spild af ressourcer. Alene i Danmark bruges årligt et tocifret milliardbeløb på reklamer.
Alligevel vokser bunkerne af farvestrålende, glitrende reklametryksager, og reklameblokkene på tv bliver længere og længere.
Grunden til de stigende reklameudgifter er, at produktion under kapitalismen dybest set ikke handler om at opfylde menneskers behov, men om at sælge varer.
Hvis produktionen var indrettet på at opfylde de egentlige behov, så var det ikke nødvendigt konstant at opfinde nye vaskepulvere og dippedutter, som forbrugerne derefter skal overbevises om, at de har brug for.
Dyr manipulation
Reklamerne drejer sig ikke, som industrien ellers påstår, om at videregive saglig og faktuel information om produkterne.
En undersøgelse af forskellige typer vaskepulver viste, at det ikke var de dyreste og mest opreklamerede mærker, som var de bedste.
Reklamer handler dybest set om manipulation. Forbrugerne skal manipuleres til at købe bestemte produkter, uanset om man har brug for dem, og uanset om de holder, hvad reklamerne lover.
Derfor er reklamernes budskab oftest noget helt andet end blot at oplyse om varernes egenskaber. I stedet bliver budskabet at binde et bestemt produkt sammen med drømmen om et lykkeligere liv, om at være ung og smart, om at få en kæreste – og vigtigst af alt: om sex.
Talrige reklamer lover direkte eller indirekte, at man får et godt sexliv, hvis bare man køber dette eller hint produkt.
Selv når reklamer bruger pseudovidenskabelige virkemidler – mænd i hvide kitler, kurver og grafer, sammenligning med andre produkter – så holder budskabet ikke ved nærmere afprøvning.
Det viste sig for eksempel i efterårets sag om Dandy, der har markedsført V6-tygge-gummi som et klinisk dokumenteret tandplejemiddel.
Et forskningsprojekt fra Århus Universitet såede imidlertid tvivl om tyggegummiets egenskaber, men forskningsresultatet blev forsøgt tilbageholdt af Dandy og universitetsledelsen.
Det viser, at V6-reklamernes egentlige budskab ikke er saglighed, men drømmen om at komme i seng med badmintonspilleren Camilla Martin.
Forbrugerne kunne egentlig være ligeglade med reklamerne – man kan framelde de postomdelte reklamer og zappe væk fra reklamerne i tv.
Det er bare ikke så enkelt; en stor del af reklamerne rettes specifikt mod børn, der kan have svært ved at gennemskue, hvornår der er tale om underholdning, og hvornår det er forsøg på manipulation.
Desuden er afhængigheden af reklamekroner med til at skævvride indholdet på tv.
Selv om producenterne sjældent tør protestere mod specifikke programmer – det ville gøre profitmotivet for tydeligt – så sker det indirekte ved, at producenterne kan lægge deres reklamer på andre stationer.
Kravet om profit
For eksempel har TV2 været nødt til at omlægge sin programpolitik i retning af flere amerikanske tv-serier for at tiltrække flere reklamer.
Og Danmarks Radio, som ellers er rent licensfinancieret, er nødt til at følge efter i konkurrencen om seerne.
Men værst af alt er, at reklameindustriens manipulation i stigende grad også bruges til at sælge politiske budskaber.
Derved forvandles politik fra at være diskussioner om samfundets udvikling til spørgsmål om, hvorvidt politikerne har den rette udstråling, og om de politiske budskaber er smarte og fængende.
Hele reklameindustriens eksistens udtrykker derfor, at kapitalismen er et fundamentalt profitorienteret system, hvor der ikke tages hensyn til indholdet eller de enkelte menneskers behov – hverken i produktionen eller i politikken.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe