Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 179 – Januar 2000 – side 11

Frikend Mumia Abu Jamal

Morten Poulsen

Mandag 13. december var der i København demonstration mod henrettelsen af Mumia Abu Jamal, en afro-amerikansk journalist, der har siddet på dødsgangen i et amerikansk fængsel i 17 år.

demonstration

Demonstrationen i København til støtte for Mumia Abu Jamal blev brutalt angrebet af politiet, der kørte en demonstrant ned.

Han blev dømt til døden på en politibetjent efter en retssag, hvor hans rettigheder blev grundigt undertrykt.

Demonstrationen
begyndte ved Triangel , hvor der blev holdt taler. Derefter marcherede vi mod den amerikanske ambassade. 100-150 deltog i demonstrationen. Ca. halvvejs blokerede vi gaden. Blokaden skulle vare 17 minutter – et symbol på de 17 år, Mumia Abu Jamal har siddet på dødsgangen.

Politiet var mødt massivt op – og fyldte mere end demonstrationen. Politiet opførte sig meget provokerende. Kort før blokaden kørte en af politiets mandskabsvogne ind i demonstrationen og kørte en demonstrant ned. Og i den følgende uorden kørte en af mandskabsvognene igennem blokaden – og fem demonstranter var nødt til at springe for livet.

Da politiet trak sig tilbage opløste de demonstrationen. Ca. halvdelen af demonstranterne forsøgte flere gange at samle sig igen, men de blev tilsidst omringet af politiet. Og 25 af demonstranterne blev plukket ud og anholdt.

Mumia er blevet et symbol på kampen imod racisme og politibrutalitet. Politiets brutale fremfærd på demonstrationen viste, at der i allerhøjeste grad er brug for denne kamp – ikke kun i USA, men også i Danmark.

Flere artikler fra nr. 179

Flere numre fra 2000

Se flere artikler af forfatter:
Morten Poulsen

Siden er vist 1547 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside