Socialistisk Arbejderavis
Nr. 179 – Januar 2000 – side 15
Millenium-tillæg
Ulighedernes Danmark
Poul Erik Kristensen
På overfladen er der stor lighed i det danske samfund, men et nærstudie viser, at det er så som så med ligheden.
![[ Industriel madlavning ]](../saa/179/uligheder.jpg)
Danmark er stadig et klassesamfund, hvor det store flertal ikke har nogen indflydelse på deres arbejdsforhold
Danmark er stadig et klassesamfund, hvor mere end 80 procent er uden reel indflydelse på deres arbejdsforhold, mens de rige, der sidder med den reelle magt, udgør én procent!
Den rigeste tiendedel tjener 26,0 % af alle indkomster og ejer 79,8 % af al formue. Omvendt tjener den fattigste tiendedel blot 1,7 % af alle indkomster og har en gæld på 18 % af formuen.
Nyrup-regeringen har gjort en dyd ud af parolen om, at vi alle må bringe ofre for at hjælpe de svageste. Men faktum er det modsatte. De rigeste får mere, mens de svageste rammes af nye besparelser.
Blandt det seneste års forringelser kan nævnes: Tvangsaktiveringen af bistandsmodtagere og arbejdsløse, nedsat hjælp til unge på bistand, forringelse af dagpengeperioden fra 7 til 4 år, smadring af efterlønnen, racistiske nedskæringer af hjælpen til indvandrere, nedskæringer på sygehusene, så ventelisterne vokser, fjernelse og forringelse af hjemmehjælpen.
Samtidigt er de rigeste blevet forgyldt: Formueskatten er afskaffet og selskabsskatten er i løbet af de seneste 15 år faldet fra 50% til 32% og Stavad planlægger at sætte den yderligere ned til 27%. Så når regeringen siger, der ikke er råd, er det løgn. De vil bare ikke hente pengene hos dem, der har.
Sundhed er ikke for alle
Den store sociale forskel sætter sine tydelige spor på bl.a. sundhedsområdet. Danmark er det land i Norden, der bruger den mindste andel af de offentlige udgifter på sundhed, nemlig 9 pct. Samtidig har Danmark den laveste levealder. Således er middellevealderen stagneret på 77,8 for kvinder og 72,6 for mænd.
Den elendige sundhedstilstand er ikke lige fordelt. Der er en klar social skævhed i sygeligheden, som senest er blevet påvist i en stor undersøgelse fra Dansk Institut for klinisk Epidemiologi i 1997. Her kan man læse om børn med trivselsproblemer, at det kun gælder for 3% af børn af højere funktionærer mens det gælder for 23% af børn af forældre som er uden arbejde.
Et andet sted i rapporten beskrives dødeligheden blandt mænd. Den viser, at mænd med en lang videregående uddannelse ligger på 75% af den gennemsnitlige dødelighed, mens kontorassistenter ligger på 175%.
De væsentligste faktorer til denne ulighed er den daglige nedslidning og de stadigt højere krav til øget produktivitet. Mens arbejdsgiverne nyder godt af stadig stigende produktivitet, hvor arbejdskraften udnyttes til det yderste, betaler arbejderne prisen. Og det er en enormt høj pris.
Blodpropper
En ny undersøgelse offentliggjort af Sundhedstyrelsen viser at blodpropper rammer socialt skævt. Som undersøgelsen forfatter Poul Suadicani påpeger, så gør mænd i de laveste sociale lag mindre for at forebygge blodpropper end de veluddannede og velstående.
De dyrker mindre motion, andet end den de får på arbejde og drikker mindre af en alkohol – vin og spiritus – som i moderate doser kan forebygge hjertesygdomme. De drikker øl i stedet. Samlet har de dårligst stillede mænd 44 % højere risiko for at få en blodprop i hjertet end andre mænd.
De arbejdsmiljørelaterede faktorer som f.eks. lodderøg har også stor betydning. “Men her er tale om et nyt og ukendt område, som vi først nu er begyndt at forske nærmere i,” udtalte Suadicani til Berlingske Tidende. At det daglige arbejdsmiljø er et nyt forsknings område siger alt om, hvad det er for et sundhedssystem, vi har.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed