Socialistisk Arbejderavis
Nr. 179 – Januar 2000 – side 16
Millenium-tillæg
Rusland 1917: Arbejderne vandt
Charlie Lywood
Den russiske revolution i 1917 viste for første gang, at almindelige mennesker er i stand til at tage magten i samfundet.
I februar 1917 bragte den første revolution demokrati til Rusland. Kernen i revolutionen var arbejdere og soldater, men det var borgerskabet, der tog magten. Men i oktober 1917 gennemtrumfede arbejderne deres magt, under ledelse af et revolutionært parti, Bolsjevikkerne.
![[ Demo oktober 1917 ]](../saa/179/rusrev.jpg)
Russiske arbejdere demonstrerer i oktober 1917. Parolen er: “Al magt til sovjetterne.”
Lige siden har vores herskere forsøgt at latterliggøre og tilsmudse den historie. De ønsker, at vi skal glemme den.
Rusland var ledet af den despotiske zar Nikolaj II. I 1914 gik Rusland i krig. Zaren kastede en dårligt forberedt og dårlig udstyret russisk hær i marken som kanonføde mod en veludrustet tysk krigsmaskine. Millioner døde. Krigen afslørede regimets svaghed og inkompetence.
Nederlagene under krigen betød, at arbejderne og bønderne, sammen med det liberale borgerskab, vendte sig mod zaren.
I februar 1917 marcherede sultne kvinder i Petrograds gader og forlangte brød. Det blev startskuddet til zarens fald. Arbejderne på de store fabrikker strejkede, og soldaterne nægtede at skyde på de strejkende. Zardømmet var styrtet.
Den regering, som blev dannet, bestod af borgerlige og reformistiske partier. Men de tøvede med at slutte krigen.
De tøvede også med at gennemføre landbrugsreformer, som kunne gør en ende på de feudalistiske og undertrykkende forhold på landet. Og de tøvede med at gennemføre demokratiske valg, selv om dette var hovedkravet fra arbejderklassen.
Ved siden af den nye regering blev der dannet arbejder- og soldaterråd (sovjetter). De blev organiseret på fabrikkerne og blandt menige soldater. Der blev hurtigt dannet distrikts- og bysovjetter og til sidst landsdækkende kongresser af sovjetterne.
Arbejderne og soldaterne blev hurtigt mere loyale overfor sovjetternes beslutninger, end overfor det, regeringen vedtog. Sovjetterne pressede på for at få stoppet krigen, få demokratiske valg og for at få lavet en jordreform. Der opstod en dobbelmagts situation. Arbejdermagten på den ene side – borgerlig demokrati på den anden.
I tiden fra februar til oktober blev det et spørgsmål om, hvilken linje arbejderklassen ville vælge.
Bolsjevikkerne argumenterede for, at al magt skulle overgå til sovjetterne og at arbejderklassen skulle overtage magten og gennemføre socialisme. Modsat argumenterede Mensjevikkerne (socialdemokrater) for, at magten skulle forblive hos regeringen og at sovjetterne skulle underlægge sig dennes magt.
Langsomt vandt Bolsjevikkernes argumenter frem. De var nemlig de eneste, der reelt var i stand til at gennemføre folkets ønsker om at skabe fred, gennemføre landreformer og indføre reelt demokrati. Og der var enorm støtte, da arbejderne tog magten i oktober.
Arbejdere og landarbejdere havde magten i deres hænder. Lenin kunne erklære at, “nu begynder kampen for at opbygge socialisme”.
Et råb som blev hørt overalt i verden og var starten til en seks år lang periode med revolutioner, styrtede imperier og borgerkrige.
Kun gennem en voldsom undertrykkelse via Stalin i Rusland, fascismen i store dele af Europa og endelig anden verdenskrig fik de forskellige herskende klasser endelig bugt med de revolutionær “brande”, som startede i Rusland i 1917.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed