Socialistisk Arbejderavis
Nr. 180 – Februar 2000 – side 7
Forsvar den danske aftalemodel
Jens Loller
Hvem skal bestemme løn- og arbejdsvilkår i Danmark? Direktiver fra EU eller overenskomster, som arbejderne kan forkaste ved urafstemning?
EU-kommissionen har set sig sure på det danske overenskomstsystem, som betyder, at fagforeninger og arbejdsgivere lægger rammerne for løn- og arbejdsvilkårerne.
Og selvom det danske aftalesystem har store fejl og mangler, skal vi kæmpe hårdt for at bevare det.
Det skal vi, fordi det giver størst mulig indflydelse, og giver det bedste udgangspunk til at tage slagsmål med arbejdsgiverne.
Pres pamperne
Vi skal ikke lade pamperne sætte dagsordenen, når vi vil give arbejdsgivere eller regering modstand, som det skete, da Nyrup-regeringen slagtede efterlønsord-ningen. Pamperne skal presses nedefra, til at skaffe forbedringer.
Det bliver de blandt andet, når der er risiko for, at arbejderne stemmer det bras ned, som pamperne forhandler på plads med arbejdsgiverne. Det skete faktisk i 1998, og er årsagen til, at forhandlerne denne gang har været presset til at opfylde dele af medlemmernes krav, bl.a. den 6. ferieuge.
Hvis beslutningerne flyttes til Bruxelles, eller bliver lovgivning, der skal vedtages i Folketinget, bliver det sværere at forkaste urimelighederne.
Arbejdsforhold
Ønsket om at regulere vores løn- og arbejdsforhold hænger sammen med planerne om at indføre en fælles arbejdsmarkedspolitik i EU.
I nogle tilfælde kunne det virke som en fordel for arbejderne at EU bestemmer, som i tilfældet med loven om ligeløn; mens det andre gange kan betyde dårligere forhold.
Men at tro på, at vi gennem arbejdsgivernes union, EU, kan skabe bedre arbejdsforhold er en sygdom, som specielt SF’ere lider af.
Det er vigtigt at forstå, at EU er arbejdsgivernes og magthavernes projekt. Over alt er der de samme grundlæggende politiske modsætninger som i Danmark. Hovedmodsætningerne er defineret udfra økonomiske interesser. Arbejdsgivere og arbejdere, har modsatrettede økonomiske interesser.
Arbejderklassen kan dog lære meget af arbejdsgivernes evne til at organisere sig. En organiseret, solidarisk og kampklar europæisk arbejderklasse er det skarpeste våben til at sikre ordentlige vilkår, og til at slå EU tilbage.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed