Socialistisk Arbejderavis
Nr. 180 – Februar 2000 – side 8
Boganmeldelse
Arbejdskonflikternes historie i Danmark
Jakob Nerup
For nylig udkom der en vigtig og lærerig bog. Den handler om arbejderklassens strejker og konflikter med arbejdsgiverne i perioden 1870-1940.
Forfatteren, arbejderhistorikeren Knud Knudsen, leverer en glimrende gennemgang af de mange konflikter. Specielt formår han, at gøre kampene omkring overenskomstforhandlingerne levende gennem brug af samtidens kilder. Det er udbytterigt for alle som vil lære af den danske arbejderklasses historie.
Vi kan se en række gennemgående træk op gennem historien. Et meget centralt er årsagen til de store konflikter gennem de sidste 130 år.
Hver eneste gang overenskomstforhandlingerne er havnet i konflikt, så skyldes det arbejdsgiverne. Deres grådighed efter profit gennem lønreduktion og deres angrebslyst på stærke arbejdergrupper har skabt konflikterne. Ikke en gang er det arbejderklassens krav om forbedringer, der udløser konflikten.
Desværre drager Knud Knudsen ikke denne konklusion. I stedet giver han os noget ubrugeligt, “der var overvejende ro i den sidste del af perioden, fordi der havde været så megen uro i den første del!”
Hvis han i stedet forsøgte at bruge nogle af sine iagttagelser politiske, ville det give meget klarere konklusioner.
Han nævner selv en række vigtige forudsætninger. F.eks. skriver han i de indledende overvejelser: “I virkeligheden havde arbejderbevægelsen i lige så høj grad et strejkeforebyggende formål.”
Og det forstås tydeligt i gennemgangen af konflikterne, at toppen i fagbevægelsen har haft dette formål som et af dens allervigtigste. Og det har de stadig. Det forklarer delvist, hvorfor de store kampe tabes og ender i lange perioder med få strejker.
Det er i dag som for 100 år siden. Når vi har været tættest på, at knække arbejdsgivernes sammenhold og vinde, så trækker fagtoppen i nødbremsen, fordi de grundlæggende er mere bange for medlemmernes strejke end for arbejdsgivernes profithunger. Hvorefter de i flere år efter ikke vil konflikte.
Det gælder også i dag. Jeg kan huske årene efter påskestrejkerne i 1985, hvor fagtoppen bandlyste strejker og kamp.
Bogens andet store problem er den manglende forståelse af den konstante og dynamiske politiske diskussion, der er i arbejderklassen.
Knud Knudsen ser alene arbejderklassens holdninger gennem toppen i fagbevægelsens briller. Og de kan kun se syndikalister i 1914-20 og kommunister i 30’erne.
Virkeligheden er, at der foregår en konstant diskussion og kamp om ideer i arbejderklassen. Her brydes reformistiske, borgerlige og revolutionære tanker konstant.
Specielt forholdet mellem revolutionære og reformistiske ideer spiller en afgørende rolle i arbejderklassens vilje til kamp. Når de revolutionære ideer styrkes, så stiger både strejkelysten og radikaliteten.
Arbejderklassens situation under kapitalismen er en evig kamp. Som forfatteren skriver: “fagbevægelsens resultater er ikke kommet af sig selv. Det er resultater, som fagbevægelsen har måttet slås for.”
Knud Knudsen
“Arbejdskonfliktens historie i Danmark – arbejdskampe og arbejderbevægelse 1870-1940”
SHAF’s skriftserie nr. 41, 295 kr.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed