Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 180 – Februar 2000 – side 11

Kampen fortsætter for Mumia

K Nielsen

Mumia Abu Jamal er kendt både som prisbelønnet journalist, fagforeningsleder og som tidligere medlem af Black Panther party. I 17 år har han siddet i fængsel, uskyldigt dømt for mordet på en hvid politimand.

En aften i 1981 var Mumia på vej hjem, da han så, at politifolk var ved at banke hans bror. Han blandede sig, med det resultat at politiet først skød på ham, og bagefter bankede ham, så han lå bevidstløs på gaden i tre kvarter.

En politimand blev skudt og dræbt i det tidsrum hvor Mumia var bevidstløs. Alligevel blev Mumia anholdt nogle dage senere og dømt til døden for mordet. Politiets hovedvidne var en prostitueret kvinde, som senere fortalte, at politiet havde truet med at fjerne hendes barn, hvis hun ikke udpegede Mumia.

Grunden til, at magthaverne var så interesserede i at få Mumia ryddet af vejen, er i høj grad hans tidligere karriere; men også det faktum, at han blev og bliver regnet som de stemmeløses stemme.

Især i arbejdet som journalist tog han sager op som andre ikke ville tale om. Han sidder nu på dødsgangen, hvor han hele tiden skriver tekster og bøger der skarpt kritiserer det kapitalistiske samfundssystem og USA, som han kalder for den største voldsudøver i verden.

Det undertrykkelses-apparatet ikke havde regnet med, var at der stadigvæk er folk, der kæmper for hans løsladelse 17 år senere. Hans sag er så kendt, at de ikke har turdet at henrette ham endnu og kampen fortsætter!

Flere artikler fra nr. 180

Flere numre fra 2000

Se flere artikler af forfatter:
K Nielsen

Siden er vist 1473 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside