Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 180 – Februar 2000 – side 12

Derfor skal du stemme NEJ

Sølle to fridage og minimal lønfremgang

Ole Andersen

To gigantiske landvindinger for lønmodtagerne. Sådan præsenterede arbejderklassens repræsentanter, Willy Strube og Max Bæhring, triumferende resultatet af årets overenskomstforhandlinger.

Naive sjæle kunne tro, at arbejdsgiverne havde overgivet ejendomsretten til arbejderne. Men industriforliget, som danner grundlag for de øvrige overenskomster, der er indgået, indeholder ingen landvindinger. Kun enkelte roser og masser af torne.

Blandt hovedkravene var ønsket om mere fritid, hvilket var årsagen til storstrejken i 1998. Og selvom fagtoppen nu praler med, at de har skaffet den 6. ferieuge, er de fulde af løgn.

Forliget giver i løbet af fire år fem feriefridage, som afløser de tre omsorgsdage vi fik i 1998. Altså hele to ekstra fridage på fire år. Og i de fleste overenskomster, gælder det vel at mærke kun ansatte, der har været ansat i mindst 9 måneder.

Forøgelsen af arbejdsgivernes pensionsbidrag er i følge fagtoppen den anden landvinding.

Den bliver på ca. ni procent i 2001.

Men det er reelt startskuddet til at undergrave de offentlige pensioner, vi har i dag. Målet er, at vi selv skal betale mere til vores pension, fordi folkepensionen er for lille.

Forliget indeholder også minimale forhøjelser af mindstelønnen så den bliver 86,40 kr. i 2002. En del overenskomster lægger dog op til lokale lønforhandlinger. Det er også godt nok.

De svage svigtes

Problemet er blot, at de svage arbejdspladser bliver spist af med meget små lønstigninger.

Men trods de minimale forbedringer, er der mange tidsler i forligene. Den værste er arbejdsgivernes krav om større fleksibilitet, samt at overenskomsterne, med sin løbetid på fire år, reelt kun koster arbejdsgiverne 1% mere om året i øget lønudgifter.

Vil have ro

Trods det magre resultat jamrer økonomiske vismænd og regeringen. De mener, at den øgede fritid vil betyde ruin for dansk økonomi.

Men de to ekstra fridage er det sukker, der får det 4 årige forlig til at glide ned. De fireårige forlig skal give ro på arbejdsmarkedet, en ro som er nødvendig for at få Danmark ind i ØMU’en.

Men vi håber ikke, at de får denne ro!

Se også:
SAA 180: Overenskomst 2000: Stem Nej. Forlig undergraver folkepension

Flere artikler fra nr. 180

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000
Overenskomst 2000

Se flere artikler af forfatter:
Ole Andersen

Siden er vist 1736 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside