Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 181 – Marts 2000 – side 2

Racistisk lov mod fattige indvandrere

Jakob Nerup

Regeringens nye integrationslov er ikke kun racistisk. Den er også et angreb på fattige indvandrere, som får færre rettigheder end rige indvandrere.

Loven giver kommunerne ret til at holde indvandrere og flygtninge ude af de sociale boligbyggerier. Det rammer naturligvis kun de fattige indvandrere, som er afhængige af denne anvisning.

Regeringen har hermed givet efter for de borgmestre, som med slet skjult fremmedhad, ikke vil have flere i deres kommune.

De fattige indvandrere diskrimineres yderligere, når de skal giftes med deres udkårne. De tvinges til at finde en passende bolig udover det i forvejen strenge forsørgelses krav (minimum et godt betalt fuldtidsarbejde).

Denne passende bolig defineres ikke, men regeringens fremmedhadere har ikke lagt skjul på, at loven skal bruges til at holde nygifte ude af Danmark.

Overklassen har intet at frygte. Hvis du er rig, kan du købe den bolig du vil og få den særbehandling, du er vant til. Og det gælder også for rige indvandrere.

Racistiske arbejdsgivere

Indvandrere og flygtningenes store problem er manglen på arbejde.

En tredjedel af indvandrerne fra 3.lande (fx Tyrkiet, Mellemøsten, Pakistan m.fl.) lever i fattigdom. Deres arbejdsløshed er på mere end en fjerdedel.

Et arbejde vil ikke blot løfte dem ud af fattigdommen, det vil også give et konkret holdepunkt i samfundet.

LO har lavet en undersøgelse, som viser at to tredje dele af arbejdere med indvandrere som kolleger ikke oplever problemer. De er tilfredse med deres tilstedeværelse i Danmark.

Arbejdsgiverne derimod er den store forhindring. 4 ud af 10 arbejdsgivere vil ikke ansætte indvandrere, selvom de mangler folk.

Og regeringens plan om mere information hjælper intet. Det gør kun lovtvang og økonomisk straf over for private arbejdsgivere, mens de offentlige institutioner må tage mange flere.

Flere artikler fra nr. 181

Flere numre fra 2000

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 2522 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside