Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 181 – Marts 2000 – side 2

Overenskomst 2000

Hovedkravet opfyldt, men det er ikke godt nok

Hans Erik Madsen

Den 7. marts kom resultatet fra urafstemningen om overenskomsterne for de privatansatte. Det blev et klart ja ved afstemningen pånær indenfor transportområdet, hvor buschaufførerne, flere steder i landet, har været i strejke. Det har presset forhandlerne tilbage til forhandlingsbordet.

Det store ja flertal kom hjem fordi hovedkravet om en 6. ferieuge(feriefridage) blev opfyldt.

I 1998 udløste manglen på indfrielse af dette krav en storkonflikt. Alle vidste at en ny storkonflikt lurede, hvis kravet ikke blev opfyldt.

Nej'et indenfor transportområdet kom især på grund af den meget blæst om de elendige arbejdsmiljøforhold for landets buschauffører.

Gennem landsdækkende strejker over en uge – efter at overenskomsten var forhandlet færdig – tvang de rutebilejerne og SiD til forhandlingsbordet igen. Ret usædvanligt, hvad forhandlerne også selv måtte indrømme.

Hvad viser dette forløb? Højredrejning? Nej. Det illustrerer, at på trods af at regeringen og arbejdsgiverne de sidste par år har tordnet mod mere fritid, har arbejderklassen været stærk nok til at gennemføre kravet – og som buschaufførerne senest har vist, er strejkevåbnet stadigvæk effektivt.

Resultatet af overenskomsten kunne have været endnu bedre, hvis den organiserede venstrefløj havde mobiliseret op til denne overenskomst og vist styrke bag kravene. Så var en 4-årig overenskomst måske heller ikke kommet på tale.

Flere artikler fra nr. 181

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000
Overenskomst 2000

Se flere artikler af forfatter:
Hans Erik Madsen

Siden er vist 2281 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside