Socialistisk Arbejderavis
Nr. 181 – Marts 2000 – side 3
Socialistisk Arbejderavis mener
Et internationalistisk NEJ til kapitalens Euro
EU er den europæiske kapitals redskab til at forbedre sin konkurrenceevne overfor amerikansk og japansk kapital. For at bringe sig i stærkeste position, skal EU knyttes sammen til en politisk, økonomisk og militær union.
Det er det afstemningen d. 28 sept. handler om, og det er det EU har handlet om siden starten med Romtraktaten i 1957.
I dag udgør de 15 EU-lande verdens største handelsblok, når man regner efter indbyggertal og andelen af verdenshandelen.
Forudsætningen for, at EU-landene kan føre en fælles økonomisk- og finanspolitik er, at de fører en fælles politik på alle andre væsentlige områder, som: udenrigspolitik, social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet og miljøpolitik.
Politikken på disse områder underordnes kapitalens behov på europæisk plan, fordi virksomhedernes profitter skal sikres. Derfor er vi som socialister imod EU.
Arbejderne betaler
Prisen for at sikre kapitalen profitter og fri konkurrence er, at arbejderklassen må acceptere dårligere social velfærd, arbejdsløshed og utålelige arbejdsvilkår, forringelser af uddannelserne samt en skattepolitik, der tilgodeser erhvervslivet og lader os almindelige lønmodtagere betale.
Fra 1992 til 1998 steg arbejdsløsheden i EU fra 12 mio. til 18 mio..
Stigningen var resultatet af den økonomiske politik, som EU-landene førte for at kvalificere sig til eurosamarbejdet.
De skulle efterleve en række konvergenskrav – bl.a. lavere statslige udgifter – for at kunne deltage i euroen.
Modstand
Så når Nyrup forringer efterlønsordningen, eller ønsker at vi hver især skal spare op til vores pensioner, i stedet for at hæve folkepensionen, med argumentet om, at der ikke er råd, så er det ikke sandt.
Det handler om at magthaverne i Danmark for alt i verden vil leve op til EUs krav.
Og Marianne Jelved er frygtelig stolt over at Danmark lever fuldt op til disse krav, selv om det udover forringelser i efterlønnen og pensionerne har betydet nedskæringer i f.eks. hjemmehjælpen, på sygehusene, i børnepasningen og i skolerne.
Nedskæringer som bla. er gennemført via øget brugerbetaling og udliciteringer.
Heldigvis har forsøget på at efterleve konvergenskravene mødt stor modstand mange steder i Europa. Herhjemme ser vi det med den voksende utilfredshed med Nyrup-regeringen, fordi den ikke kan sikre velfærden.
Men især i Frankrig og Grækenland har nedskæringspolitikken udløst proteststrejker og demonstrationer.
Internationalisme
Modsvaret til EUs asociale politik er IKKE nationalisme. Nationalismen peger på, at svaret ligger hos den enkelte nations herskende klasse, og at hovedproblemet ved EU-samarbejdet er, at den nationale suverænitet trues. Det svar er en farlig blindgyde.
Nationalismen er en gift, der splitter netop den kraft der kan vælte den europæiske kapital, nemlig arbejderklassen.
Når EU-modstanderne i Dansk Folkeparti og i Junibevægelsen og Folkebevægelsen bruger nationalistiske argumenter, skræmmer det mange til at stemme på EU-tilhængerne, fordi EU fremstår som et åbent og tolerant samarbejde, der kan løse de store problemer i Europa og internationalt.
Fred og velfærd trues
Som socialister er vi ligeglade med, om vi skal betale med danske kroner eller med euro, men vi er ikke ligeglade med at EU udvikler sig til endnu en stormagt ved siden af USA.
Vi er ikke ligeglade med, at den militære del af EU, som er under opbygning nu, skal bruges til med magt at sætte den europæiske kapitals interesser igennem, når andre midler ikke rækker.
Vi har set NATO og FN-styrker blive brugt til det formål f.eks. i Golfen, på Balkan, i Somalia og i Indonesien.
Sådan vil vi i en overskuelig fremtid se EU-tropper blive brugt.
EU handelspolitik over for andre lande fastholder 3.verdenslandene i et økonomisk afhængighedsforhold til Vesten og til EU.
De tvinges til at åbne deres markeder for varer fra EU, der med EU-støtte i ryggen udkonkurrerer lokale varer.
EU er også Fort Europa, der gennem en fælles indvandrerpolitik holder folk ude, til trods for, at EU-landene er blandt verdens rigeste.
Løgnene
EU er altså ikke det velfærdens og fredens projekt som Nyrup og Jelved forsøger at sælge det som.
Alternativet til EU er at styrke det direkte samarbejde mellem almindelige mennesker, som har fælles interesser.
Vi skal styrke samarbejdet mellem arbejdere, studenter og arbejdsløse i Europa, ja i hele verden. F.eks. kæmper studerende i mange europæiske lande mod forringelser på uddannelser, og arbejderne overalt slås for bedre arbejdsforhold, mere i løn og en kortere arbejdstid. Det er de samme kampe.
Arbejdere over hele Europa har de seneste år vist, at deres hjemmebane er klassekampen, og kun arbejdernes aktive modstand kan stoppe magthavernes planer om en Europæisk Union og stormagt.
Det er det alternativ, Internationale Socialisters Ungdom peger på.
Se også:
SAA 181: EU vil være en stormagt
SAA 181: På kanten: Den uendelige løgn om Unionen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed