Socialistisk Arbejderavis
Nr. 181 – Marts 2000 – side 4
Vesten ansvarlig for at 2 millioner er hjemløse i Mozambique
Lene Junker
Under Golf-krigen mod Irak i 1992 og Balkan krigen i 1999 var luften sort af NATO helikoptere og transportfly. Hvorfor var de ikke på vingerne i det sydlige Afrika og reddede folk fra druknedøden?
To millioner mennesker er blevet hjemløse i det sydlige Afrika, som er ramt af voldsomme regnskyl og oversvømmelser.
I Mozambique, hvor frodig landbrugsjord omkring floderne er skyllet væk, er befolkningen ram særligt hårdt.
Det begyndte allerede først i februar med regnskyl og oversvømmelser, men først to uger senere begyndte de første 5 helikoptere fra Sydafrika at redde folk fra trætoppe og hustage.
Der kom alt for lidt hjælp – og den kom alt for sent.
Ti tusindvis af mennesker har i dagevis ventet på at blive samlet op af helikoptere, men forgæves. Der er tusinder af miltære helikoptere i verden, som burde have været sendt til Mozambique, så snart katastrofen var kendt.
Under Golfkrigen mod Irak i 1992 og Balkan krigen i 1999 var luften sort af NATO helikoptere og transportfly. Hvorfor var de ikke på vingerne i det sydlige Afrika og reddede folk fra druknedøden?
En lignende katastrofe i Europa ville aldrig have fået det samme omfang.
I sommeren 1997 var der store regnskyl og oversvømmelser i hele Centraleuropa. Det var alvorligt, men fordi der findes viden og teknik til at tøjle naturen, fik regnskyl og oversvømmelser ikke så alvorlige følger.
Den viden og teknik findes næsten ikke i Mozambique, fordi det er blandt de 10 fattigste lande i verden. Fattigdommen gør også, at boligstandarden er lav, og katastrofen forværres derfor yderligere, når tusindvis af boliger skylles væk.
Der er hellere ikke råd til et ordentligt varslings- og redningssystem. Og sundhedsvæsenet er i forvejen så udmagret, at det nu fuldstændigt er ude af stand til at tage sig af de sundhedsproblemer, der opstår akut i kølvandet på sådan en katastrofe.
Eftergiv gælden
Mozambique har en gæld på 55 mia kroner.
Selvom en del af gælden er eftergivet, skal landet stadig betale mere i renter og afdrag på gælden, end det bruger til undervisning og skolegang.
Mozambiques gæld skyldes først og fremmest omkostningerne for 16 års borgerkrig.
Frem til 1974 var Mozambique en Portugisisk koloni. Frihedsbevægelsen, Frelimo kom til magten på et venstreorienteret reformprogram, som den forsøgte at realisere. Højrefløjsgruppen Renamo, der blev holdt i live af Sydafrika og USA, forsøgte, gennem borgerkrigen, at smadre regeringen.
I 1992 var Mozambique så smadret og Frelimoregeringen så svag, at den gik med på alle USA's betingelser for fred, og IMF og Verdensbankens økonomiske krav om privatisering og nedskæringer på velfærden.
Almindelige folk i Mozambique betalte prisen under borgerkrigen og de betaler stadig af på gælden for borgerkrigen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe