Socialistisk Arbejderavis
Nr. 181 – Marts 2000 – side 10
Århus
Udlicitering
Udlicitering giver oftest dårlige arbejdsforhold for de ansatte, og mere arbejde til en lavere løn.
Derfor har den socialdemokratiske borgmester i Århus, Flemming Knudsen, ikke sit bagland med sig, når han ivrer for, at der skal gennemføres udliciteringer af forskellige opgaver i kommunen.
Senest har presset nedefra betydet, at den socialdemokratiske byrådsgruppe på et byrådsmøde sidst i februar, måtte stemme nej til et borgerligt forslag om at udlicitere dele af Århus Sporveje.
FOA (Foreningen af Offentlige ansatte) møder talstærkt op til byrådsmøder for at proteste mod udliciteringsplanerne. Den 9. marts arrangerede bybuschaufførerne en faglig høring om privatisering og udlicitering.
Jan Nonboe, fra Sporvejsfunktionærernes brancheforening i Århus, siger til SAA, at aktionerne mod udliciteringsplanerne vil blive trappet op frem til april, når den endelige beslutning skal tages.
Det er vigtigt, at så mange som muligt bakker op om denne kamp, så vi opfordrer derfor alle til at møde op udenfor Århus Rådhus hver onsdag, kl. 15.30, og støtte kampen mod udlicitering.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe