Socialistisk Arbejderavis
Nr. 182 – Maj 2000 – side 3
Socialistisk Arbejderavis mener
Skrot Euroen, Knyt næven
NEJ’et til Euro’en vokser. Nyrup troede det ville styrke ham og Socialdemokratiet at få Euro-afstemningen nu. Men Euro og EU-diskussionen har ikke hjulpet socialdemokraterne.
Også i de borgerlige partier vokser andelen af nej-sigere. Det er godt, hvis det til september bliver et NEJ, men det er afgørende, at det bliver et markant antikapitalistisk nej.
EU er den herskende klasses redskab til at hjælpe den europæiske kapital i konkurencen mod den japanske og især den amerikanske kapital.
Som regerings- og statschefer slog fast på Lissabontopmødet i marts, så skal EU trimmes, så Europa i år 2010 kan være verdens mest konkurrencedygtige område økonomisk og politisk.
Allerede nu ser vi modsætningerne skærpes. For eksempel bruges mange almindelige menneskers utryghed ved genmodificerede fødevarer af EU, til at holde genmodificerede fødevarer fra den amerikanske fødevare industri ude fra det europæiske marked.
Var EU reelt bekymret for vores sundhed, ville de forbyde genmodificeret korn i svinefoderet, som vi får på bordet som frikadeller og koteletter. Men der er det helt i orden, for der gavner det den europæiske fødevareindustri.
Et nationalt nej er lige så meget en støtte til kapitalen, for nationalstaten er også kapitalens redskab. Nationalstaten støtter den nationale kapitals interesser i konkurrencen med andre nationers virksomheder.
Det er f.eks. derfor, at regeringen og de borgerlige vil have selskabsskatten ned, så de danske virksomheder slipper med så små omkostninger som muligt.
Af akkurat de samme grunde gik de ud og krævede løntilbageholdenhed ved overenskomstforhandlingerne: De vil sikre at dansk erhvervsliv er konkurrencedygtigt på europæisk plan. Det var ikke vores velfærd og levevilkår, der skulle være de bedste.
Romano Prodi, kommissionsformanden, sagde op til topmødet i Lissabon, at det vigtigste lige nu, var at vinde ind på USA økonomiske forspring og gøre det med de sammen midler, som USA har brugt.
Det vil sige sultelønninger på 20-30kr. i timen, massive ned-kæringer på social- og sundhedsområdet. Og det i et EU, hvor skellene mellem rig og fattig øges og hvor arbejdsløsheden er over 10 %.
Heldigvis er arbejderklassen på banen i mange af EU landene. I Frankrig har strejker, demonstrationer og studenteraktioner, vendt mod regerings angreb, været hverdag de sidste 6 år.
Men også i Tyskland, Grækenland og England er der opsving i klassekampen, med strejker og aktioner mod nedskæringer på velfærden, mod WTOs, IMFs og Verdensbankens ulige verdensorden, mod NATO's krig på Balkan og mod den racisme, som flere regeringer prøver at bruge til at aflede den voksende utilfredshed nedefra.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed