Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 182 – Maj 2000 – side 3

Socialistisk Arbejderavis mener

Arbejderklassen kridter skoene

1. maj – arbejderklassens internationale kampdag. En dag, hvor millioner af arbejdere over hele verden samles for at gøre status – samle op på erfaringerne, og give inspiration til de kommende aktiviteter.

Og i år er der grund til optimisme.

Efter flere års snak om at arbejderklassen er død, er arbejderne for alvor trådt ind på arenaen. Ikke kun i det store udland, men også i Danmark.

De netop afsluttede overenskomstforhandlinger viser, at arbejderne fortsat spiller en stor rolle.

Arbejdsgiverne blev presset til at give os den sjette 0ferieuge, og de lokale lønforhandlinger har nogle steder givet op til 6.47 kroner mere i timen.

Disse ting har vi ikke fået for vores blå øjnes skyld, men på grund af kampvilje. Forkastelsen af overenskomsterne for to år siden gav arbejdsgiverne og fagtoppen et chok.

Også i år har lokale arbejdsgivere forsøgt sig med en nulløsning. Men snesevis af lokale lønstrejker har vist, at vi ikke vil spises af med krummer.

Og lønstrejker på blandt andre Grundfos, Danfoss, FDB, Colo-plast og Aalborg Portland har hjulpet de ansatte på mindre virksomheder til at få ekstra kroner i lønningsposen.

Også politikernes og magthavernes mange planer om øget privatisering og udlicitering møder voksende modstand.

Alene inden for den seneste måned har der været strejker og protester mod udliciteringer i Sønderborg, Esbjerg og Grenå. Og i både Esbjerg og Grenå er planerne blevet stoppet.

Mere end 10.000 mennesker har skrevet under på en protest mod lukning af skadestuen på Rigshospitalet i København.

Og buschaufførerne ved Århus Sporveje har de seneste måneder aktioneret mod udlicitering af busdriften i Århus. Aktionerne har betydet, at den store del af den socialdemokratiske borgmesters bagland, som er imod udlicitering, er blevet styrket så meget, at borgmesteren ikke tør gennemfører udliciteringerne.

De første måneder i det nye årtusind har vist, at der er stor utilfredshed – og en spirende kampvilje hos de danske arbejdere. Der er derfor al mulig grund til at ønske hinanden en rigtig god 1. maj.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 182

Flere numre fra 2000

Siden er vist 1804 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside