Socialistisk Arbejderavis
Nr. 182 – Maj 2000 – side 5
EU er til for erhvervslivet
Jakob Nerup
Vi bliver hele tiden præsenteret for illusionen, at EU er til for os, befolkningerne i Europa. Bent Bendsen, den nye leder af de Konservative, er mere ærlig, forleden sagde han, at vi skal med i Euro’en for at sikre så gode vilkår for erhvervslivet som muligt.
Her argumenterer Jakob Nerup for, at et NEJ d.28 må være et nej til kapitalismen.
Det store apparat er ved at blive kørt i stilling. Direktører, ministre, fagforeningspampere, mediestjerner skal fortælle os, at vi skal stemme ja til Euro’en d. 28. september.
De har svært ved at overbevise os. Meningsmålingerne siger fifty-fifty, og i arbejderklassen er der et flertal af nej-sigere. LO prøver godt nok at skjule det, ved at undlade at offentliggøre meningsmålinger, der viser, at LO toppen er ude af takt med medlemmerne, når de anbefaler et ja, da et flertal af deres medlemmer vil stemme nej.
Angreb på velfærden
Det er kun naturligt, at de fleste arbejdere og især de ufaglærte siger nej, for de argumenter, der taler for Euro’en, er jo angreb på vores velfærd.
Bag snakken om prisstabilitet og fælles valuta i EU ligger en brutal virkelighed. Som den tidligere EU-chef Jacques Deloers sagde det i 1993: “De europæiske virksomheder kan ikke konkurrere med velfærdsstaterne som en lænke om anklen.”
Euro’ens forudsætninger er en fortsat ødelæggelse af velfærdsstaten. Når statsunderskuddet, statsgælden og renten skal holdes i ro, så sker det gennem offentlige nedskæringer, færre sociale udgifter og en øget privatisering. Det er den politik, Nyrups regering har ført siden 1993.
Når krisen igen skærpes, valutaerne kommer under pres, og børsspekulanterne går amok, så skal vi lønmodtagere og arbejdsløse betale prisen gennem nedskæringer, lønstop og arbejdsløshed. For logikken hos de herskende er, at profitter, aktier og de riges værdier skal beskyttes for enhver pris.
Derfor må priserne ikke stige, så vi kræver mere i løn. Derfor må beskatning af aktier og selskaber ikke stige, så deres profit falder. Derfor må statens penge ikke bruges til velfærd, så der ikke er nok til militær og erhvervsstøtte. Derfor må valutaen ikke svinge, så de riges penge bliver usikre. Derfor er et nej til Euro’en d. 28. september også et nej til at beskytte de riges penge og et ja til forsvar for velfærden.
Fælles interesser
Kapitalen i Danmark har fælles interesser med de andre kapitalister i EU. Maksimal profit, mindre velfærd, mere privatisering og støtte til profitjagt på verdensmarkedet. EU har fra sin start været kapitalens projekt.
Nu skal endnu et trin sættes på. Den europæiske kapital kan ikke konkurrere på verdensmarkedet som enkeltkapitaler i de enkelte nationalstater. Dertil er de for små. Men samlet om en fælles penge- og finanspolitik kan de konkurrere stærkere på verdensmarkedet.
Selvom Euro’en ikke er økonomisk stærk nok til at modstå større kriser og spekulationer, så kan den sikre en fælles økonomisk politik vendt mod arbejderklassen. Deres profitjagt kan med støtte i den militære EU-oprustning omsættes til imperialistiske ambitioner ude i verden. Derfor er et nej til ØMU’en også et nej til europæisk imperialisme og ja til internationalisme!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed