Socialistisk Arbejderavis
Nr. 182 – Maj 2000 – side 8
En direkte rapport fra Frankrig
Ministre fyret efter strejker
Gøril Eldøen
De første måneder af år 2000 har været hårde for Jospin og den franske regering.
Venstrefløjskoalitionen mellem socialistpartiet, kommunistpartiet og de grønne blev sat i position for tre år siden takket været de radikaliseringer, der har præget det franske samfund siden de store strejker i den offentlige sektor i 1995.
Disse har tvunget Jospin til at fremstå som meget længere til venstre end sine kolleger i England og Tyskland. Samtidig skal han administrere en kapitalisme, som kræver, at offentlig velfærd, sociale rettigheder og arbejdsforhold angribes.
Regeringen har hele tiden været under stærkt pres fra neden, og det er derfor vanskeligt for den at angribe arbejderklassen direkte.
De sidste måneder har strejkebevægelser, blandt lærere, sygehusansatte og ansatte i skatteadministrationen, tvunget regeringen til at trække reformer tilbage og love flere penge til sundheds- og uddannelsessektoren.
I sidste uge omlagde Jospin regeringen, og fire ministre blev afsat. Blandt de fire er uddannelsesminister Claude Allegré og finansminister Christian Sautter.
Sautter bad selv om at få lov at gå af som minister efter strejker og besættelser mod nedskæringer i skatteadministrationen.
1-0 til lærerne
Allegrés afgang er en stor sejr for lærerne, som gennem massive strejker og demonstrationer har krævet, at han skulle gå af, og at hans forslag om reformer i uddannelsessystemet skulle skrinlægges.
Reformerne indebærer blandt andet at åbne op for privatisering af skolen med stærk styring fra erhvervslivet på indholdet i undervisningen. Han har annonceret nedskæring i elevernes timetal og fleksibilisering af lærernes arbejdstid.
Dertil kommer, at han utallige gange har angrebet lærerne direkte i arrogante udtalelser, der har gjort ham forhadt i hele skolevæsenet.
En lærer i strejke udtalte til avisen Le Monde: “Det er til at grine af, denne venstrefløjsregering ødelægger skolen for alle.” En anden sagde: “Jeg frygter, at man indfører opbevaringsplads for flertallet og en eliteskole for en lille minoritet.”
Reformismens luner
Selvtilliden og kampviljen i den franske arbejderklasse hindrer Jospin i at være en fransk udgave af Blair. Alligevel prøver også den franske regering at gøre arbejdsgiverne tilpas. Samme dag som finansreformen blev trukket tilbage, annoncerede Jospin reformer i pensionssystemet, som indeholder mange af de samme angreb, som Juppé-planen, der blev slået tilbage af strejkerne i 1995.
Jospins egen kommentar i forhold til dette var, at “forskellene er dybdegående, især hvad angår metoden”. Juppés metode var aggressiv, Jospin vil forhandle med fagforeningerne.
Dette er reformismen i en nøddeskal. Jospin og co. vil administrere kapitalismen “inspireret af venstrefløjens værdier”, som den nye uddannelsesminister sagde. Jospin-regeringens problemer viser umuligheden i et sådant projekt. De bliver nødt til at komme med angreb på almindelige mennesker.
Protesterne de sidste måneder viser, at utilfredsheden med regeringen vokser, samtidig er selvtilliden så stor, at denne utilfredshed ikke fører til desillusionering og vækst for højrefløjen.
Folk ser, at regeringen kan presses gennem aktivitet fra neden. Dette gør samtidig, at antallet af folk, der er modtagelige overfor ideer til venstre for regeringens er kolossalt, og at det haster med at opbygge et alternativ, som kan give en anden politisk helhed at kæmpe for, til alle dem, der er klar til at slås imod systemet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed