Socialistisk Arbejderavis
Nr. 182 – Maj 2000 – side 11
Det socialistiske samfund
Mikkel Birk Jespersen
Socialismen vil betyde frigørelse af enorme potentialer. Den vil betyde frigørelse af de store kreative potentialer, vi besidder som mennesker og den vil betyde, at vi kan udnytte de muligheder, der ligger i den moderne teknologi fuldt ud og til gavn for mennesker og ikke for profit.
Hvordan vil samfundet komme til at se ud under socialismen? Hvordan vil man organisere tingene? Vil man have militær og politi? Hvordan vil man sikre, at almindelige mennesker kommer til at bestemme?
Hvad handler socialisme i det hele taget om? Handler det om, at vi er gode og rare ved hinanden eller er det et konkret bud på et helt nyt samfund?
Det er spørgsmål, som det er vigtigt at forholde sig til, for selv om vi nok kan blive enige om, at vi vil have at tingene skal se anderledes ud, så må vi også have en idé om, hvad vi vil have istedet for kapitalismens elendighed.
Det betyder ikke, at vi behøver at danne os et fuldstændigt klart billede af, hvordan alting vil komme til at se ud under socialismen.
Hvilken slags huse folk vil bo i og hvilke sko de vil gå i, hverken kan eller skal man forsøge at svare på af den simple grund, at det er op til de folk, der lever på det tidspunkt selv at bestemme.
Der er mange andre ting, man ikke præcist kan sige, hvordan vil udforme sig, fordi det nødvendigvis må afhænge af den situation tingene bliver til i.
Rådsdemokrati
Selv om vi ikke idag kan gå ud og fortælle folk, hvordan samfundet i detaljer vil blive, så kan vi trods alt sige noget om, hvordan tingene sandsynligvis vil komme til at se ud. Vi kan sige noget om, hvad socialismen vil betyde ift. afskaffelse af undertrykkelse og frigørelse af de enorme uudnyttede potentialer, som er idag.
Når vi vil forsøge at sige noget om det kommende socialistiske samfund, må vi tage udgangspunkt i samfundet, som det ser ud idag. Eller rettere; vi må se på kampen imod samfundet, for det er den kamp, der kan danne grundlag for et nyt samfund.
Hver gang arbejdernes kamp imod kapitalismen har nået et vist niveau – når hele samfundet er sat i stå af strejker og spørgsmålet om kontrollen over produktionen bliver sat på dagsordenen – har man set en ganske bestemt type organisering opstå spontant blandt arbejderne, nemlig arbejderråd.
Det er råd, som består af repræsentanter valgt ude på arbejdspladserne. I modsætning til idag er repræsentanterne ikke valgt for en længere periode, men kan umiddelbart erstattes af nye repræsentanter, så snart deres vælgere finder det nødvendigt.
Derfor er disse råd langt mere demokratiske end det borgerlige demokrati vi har i dag. Samtidig vil rådene umiddelbart udtrykke holdningerne blandt almindelige mennesker, og rådene bygger på arbejdernes aktive deltagelse og engagement i det arbejde rådene udfører.
Med deres helt igennem demokratiske struktur er de ikke bare arbejderklassens værktøj i kampen mod det gamle system, men også perfekte som fundamentet i opbygningen af et nyt samfund, som bygger på arbejderklassens, det store flertals, demokratiske magt. Netop det er essensen i socialismen – arbejdermagten: Arbejdernes kollektive kontrol over samfundet og deres egen planlægning af produktionen efter deres behov.
Planlægning af produktionen efter, hvad der er behov for vil åbne mulighederne for den fulde udnyttelse af de ressourcer, der er til stede i verden idag, både i forhold til menneskelige ressoucer, fødevarer, råvarer, teknologi osv.
I dag er det f.eks. fuldt ud muligt at brødføde hele verdens befolkning uden problemer, der er ressourcer til at skaffe ordentlige levevilkår til alle, det er muligt at stoppe forureningen og destruktionen af kloden.
Markedsøkonomien dræber
Alligevel sulter millioner af mennesker og endnu flere lever under ekstremt dårlige forhold. Samtidig forurenes alt fra grundvandet til ozonlaget. Men hverken sult eller forurening er noget naturgivent, det er resultater af kapitalismen, der bygger på konkurrence og sætter profit over alt andet.
Når man lader rationel planlægning styre produktionen istedet for markedsøkonomiens vanvittige konkurrence og profitjagt, vil det blive muligt at producere efter menneskers behov og ikke efter pengenes. Det vil gælde alt fra social-og sundhedsektoren over uddannelser til varerproduktion.
Medicinalindustrien vil samarbejde om at løse problemerne med AIDS, kræft, malaria m.m istedet for konkurrerer. Hvilke ressourcer ville det ikke give og tænk det ind på alle områder!
Der vil ikke være store multinationale selskaber, som vil stå i vejen for eksempelvis miljøvenlige biler og miljøvenlige måder at producere el på. Der vil ikke være nogen Verdensbank, noget IMF eller WTO, til at holde befolkningerne i den 3. verden i dyb fattigdom.
Kultur for alle
Det er ikke bare på det materielle plan, at socialismen vil betyde enorme fremskridt. Den vil også betyde, at mulighederne for personlig og kreativ udvikling langt vil overgå, hvad vi ser idag.
Når folk oplever, at deres holdninger og ideer betyder noget, at de kan få indflydelse på både deres eget liv og på hele samfundets udformning, vil det åbne op for en kreativitet og en udfoldelse, vi slet ikke kan forestille os i dag.
Den hidtil eneste gang arbejderrådene har taget magten og fastholdt for en længere periode var i Rusland i oktober 1917. Den gamle regering blev væltet og man påbegyndte opbygningen af et system baseret på de mange arbejderråd, som spontant var opstået.
Til trods for de ekstremt svære betingelser sovjetsystemet blev til under, så man i Rusland et enormt opsving i almindelige menneskers deltagelse og engagement i samfundslivet.
I et symfoniorkester, var det første man gjorde efter revolutionen at afskaffe dirigenten, fordi musikerne mente, at han havde en undertrykkende rolle. I stedet organiserede orkestret sig sådan, at musikerne kunne se hinanden, når de spillede.
Et andet eksempel er den store interesse almindelige mennesker begyndte at vise for teater, opera o.lign. Det havde før kun været forbeholdt en lille elite, men nu åbnedes mulighederne for alle og det benyttede folk sig af i stor stil.
Socialisme vil ikke kun afskaffe undertrykkelse sult og elendighed, den vil bane vejen for, at alle frit kan udfolde sig og udvikle sig, som de selv vil, og ikke som deres arbejdsgiver og deres pengepung giver dem mulighed for.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed