Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 182 – Maj 2000 – side 14

Tillidsfolk siger NEJ til privatisering

Udliciteringer smadrer arbejdsvilkårerne

Socialistisk Arbejder Avis har sat Jan Nonbo, tillidsrepræsentant for chaufførerne ved Århus Sporveje, og Henrik Hass, som indtil 1. februar var tillidsmand for portørerne på Rigshospitalet, stævne. Begge har erfaringer med kampen mod udlicitering og privatisering.

I er begge modstandere af privatisering og udliciteriner, hvorfor?

Henrik: Det er jeg, fordi det altid forringer de ansattes arbejdsforhold. På Rigshospitalet oplevede vi i midten af 1980'erne, at alle de opgaver, som ikke varetages af læger eller sygeplejersker, blev udliciteret. F.eks. blev der kun afsat ti minutter til at gøre 50m2 rent, hvilket enhver kan se er fuldstændigt urealistisk. Mange rengøringsfolk forsvandt hurtigt. Deres stolthed kunne ikke bære, at skulle lave så dårligt et stykke arbejde.

Jan: I København har privatiseringer indenfor HT betydet, at ruter med 25% færre ansatte skal køre det samme antal afgange som tidligere! Men jeg vil gerne fastslå, at mit nej til udlicitering ikke er et forsvar for det bestående. Stat, amt og kommuner er jo heller ikke kendte for at give sine ansatte de bedste arbejdsvilkår.

Hvad gør fagforeningerne?

Jan: Buschaufførerne står i forskellige fagforeninger og SID og FOA bruger desværre mest krudtet på indbyrdes slagsmål. Samtidigt fokusere de kun på økonomi. Jeg synes, at det er vigtigere at diskutere velfærd, man kan ikke lave et samfund ud af krone og ørepolitik.

Henrik: Jeg er dødtræt af fagtoppen. De tænker kun på at skaffe medlemmer – så de kan beholde deres eget job. De er ligeglade med medlemmerne.

Hvordan kan man ændre det?

Jan: Det kan kun ske ved et pres på fagbureaukratiet fra neden. Det kan ikke nytte noget at vente på at de selv ændrer sig. Der skal lægges pres på.

Hvad kan man gøre på den enkelte arbejdsplads?

Henrik: På Rigshospitalet valgte vi at byde ind på vores eget arbejde. Vi vandt nogle liciteringer – og bevarede anstændige forhold. Og det offentlige kan snildt konkurrere med private firmaer. Men det offentlige må ikke lave arbejde, hvor der kan tjenes penge. Det giver en kæmpe-fordel for de private.

Jan: Her er vi uenige. For mig er det at give bud på eget arbejde også udlicitering. Og de privates underbydning er alt for høj til, at der kunne komme noget godt ud af det.

Hvordan kommer vi videre?

Jan: Der har lige været et møde her i Århus, hvor der deltog 100 tillidsfolk fra forskellige fagforeninger. Det var et forsøg på at starte et velfærdsinitiativ – efter norsk forbillede.

Henrik: Jeg kender ikke initiativet. Men det viser, at der er et opgør med pengetankegangen undervejs. Folk er trætte af det, de ønsker mere velfærd.

Billedtekst:
Jan Nonbo (tv.) og Henrik Hass har begge som tillidsfolk haft udlicitering tæt inde på livet. Og begge er stærke modstandere.

Flere artikler fra nr. 182

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000
Privatisering

Siden er vist 1969 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside