Socialistisk Arbejderavis
Nr. 183 – Juni 2000 – side 2
Erhvervslivet vil ha’ u-landsbistand
Jesper Høi Kanne
Danske virksomheder vil have fingre i de ca. 11,7 mia. kr. som Danmarks u-landsbistand kommer til at være på i år.
I et forslag fra Dansk Industri (DI) foreslås det, at ulandsbistanden ikke kun går til de aller fattigste lande, men også til lande hvor dansk erhvervsliv har store interesser.
Videre foreslår DI, at en del af udviklingsmidlerne bruges til risikodækning for danske firmaers investeringer!
Det vil sige, at man i stedet for at hjælpe fattige folk til at klare sig selv, nu vil hjælpe dansk erhvervsliv til at udkonkurrere u-landenes varer.
Udviklingsminister Jan Trøjborg er bestemt ikke afvisende og siger: “Vi er ikke i gang med at udvikle en gavebod for dansk erhvervsliv, men vi ønsker at give dem et større medansvar.”
Den erhvervsfremmende taktik fra regeringen er en miniversion af IMFs og Verdensbankens u-landstaktik. Den betyder i realiteten, at u-landene ikke får nogen indtægter, da deres varer må vige for statsstøttede vestlige produkter.
Det er sådan grundlaget for EU’s politik overfor tredje verdens lande er.
Endnu en god grund til at stemme nej d. 28 september.
International konsulent i SID, Søren Hougaard er også utilfreds og udtaler til Aktuelt:
“Vi er bekymrede for, at vi ender med at kalde det u-landsstøtte, når det er ren erhvervsstøtte som vi for eksempel så i Uganda, hvor der blev bygget en ostefabrik, uden der var efterspørgsel på ost.”
I stedet for at støtte dansk erhvervsliv skulle Jan Trøjborg og regeringen støtte kravet om at eftergive d. 3 verdens gæld.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe