Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 184 – August 2000 – side 8

Anmeldelse

Tony Cliff: “Marxism at the Millenium”

Jakob Kappel

Nylig afdøde Tony Cliff, stifter af IS-tendensen, har med Marxism at the Millenium efterladt en fremragende essaysamling, der dækker en bred vifte af emner fra den russiske revolution til Seattle – alle med en klar teoretisk og praktisk marxistisk fortolkning af verden.

I det sidste år af sit liv skrev Tony Cliff en række essays som tilsammen udgør en fremragende introduktion til hans ideer.

Af disse er den mest kendte statskapitalismeteorien, der går ud på at Rusland efter Stalins magtovertagelse ikke var socialistisk, men et kapitalistisk system, hvor statsbureau-kratiet ejede og kontrollerede produktionen.

Cliffs force er, at han giver en række konkrete konklussioner på de enkelte emner, hvilket gør det nemt for læseren at give sit samtykke til hans slutninger – eller forkaste dem.

Teori og praksis

Alle bogens emner, fra diskussion af globaliserings-debatten over kampen mod fascisme, til det revolutionære partis vigtighed, behandles på kompetent vis og gang på gang understreges væsentligheden i at sammenkoble teori og praksis.

Sidstnævnte er bogen et strålende eksempel på. Specielt de sidste kapitler viser, hvorfor det er vigtigt at “stå på skuldrene af de store” og hvorfor Cliff bør regnes for en af disse.

Når det er sagt, mener jeg at bogen lider af nogle pædagogiske fejl, som gør det svært at bruge den som introduktion til Cliffs teoretiske arbejder og til marxistisk teori overhovedet. Ofte mangeler der forklaringer på begreber, som gør den svær at forstå for folk, der er ubekendt med marxistisk teori – hvorfor jeg nok i stedet vil henvise til mere grundlæggende bøger.

Af sådanne bør nævnes en ny pjece fra ISU, Vi vil have socialisme, skrevet af Rikke Holm. Pjecen er en udmærket introduktion til socialismens grundideer, selv om den dog ikke er præget af det samme teoretiske klarsyn som Marxism at the Millenium.

Hovedbudskab i Cliffs essays er, at det revolutionære parti efterlades handlingslammet, hvis det ikke forstår, hvorledes dialektikken mellem teori og praksis må ses i lyset af socialismens to vigtigste hovedsætninger, som står at læse i Det kommunistiske manifest: “Arbejderklassens befrielse er arbejderklassens eget værk” og “En tids herskende ideer har altid kun været den herskende klasses ideer”.

Marxism at the Millenium er et arsenal af argumenter for socialismen, og en fremragende præsentation og videreudvikling af marxistisk teori; en inspirationskilde for alle, der ønsker en anden verden.

Billedtekst:
Sovjettiske tanks nedkæmper et oprør i DDR. Tony Cliff analyser viste, at Sovjet og Østeuropa ikke var socialistiske, men statskapitalistiske

Flere artikler fra nr. 184

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
IS-tendensen historie

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Kappel

Siden er vist 1740 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside