Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 184 – August 2000 – side 12

Oprethold sanktioner mod Østrig

Der bliver fra flere sider presset på for at ophæve sanktionerne imod Østrig. Men det er vigtigt, at fascisterne bliver mødt med al den modstand, der overhovedet kan mobiliseres imod dem, uanset hvor pæne og parlamentariske de end måtte give sig ud for at være.

De borgerlige raser over de diplomatiske sanktioner mod Østrig. De mener, at det er et socialdemokratisk komplot, som krænker Østrigs suverænitet. Og de mener, at vælgerne derfor bliver skræmt til at stemme nej til euroen.

Tre vismænd

Også blandt de regeringsledere, der i første omgang var med til at indføre sanktionerne, er der et ønske om at de ophæves. Tre vismænd er blevet sendt til Østrig for på tre (!) dage at undersøge, om det østrigske demokrati er i orden og der derfor er baggrund for at ophæve sanktionerne.

Men at tro at tre personer på bare tre dage kan nå frem til en brugbar vurdering af demokratiets tilstand i Østrig er fuldstændig latterligt. Men regeringslederne har brug for et påskud til at afskaffe de besværlige sanktioner.

Haider også vores problem

Som socialister må vi støtte sanktionerne. Højrefløjens fremmarch er ikke bare østri-gernes problem, det også vores. Derfor må vi naturligvis blande os i Østrigs såkaldte “indre anliggender”.

Selv om det ganske vist ikke er den slags diplomatisk spil, der kan tvinge fascisterne ud af Østrigs regering, men derimod aktiv modstand nedefra, som det vi så umiddelbart efter regeringsdannelsen.

Billedtekst:
Haider må mødes med aktiv modstand.

Flere artikler fra nr. 184

Flere numre fra 2000

Se flere artikler om emnet:
Østrig

Siden er vist 1745 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside