Socialistisk Arbejderavis
Nr. 185 – September 2000 – side 7
Marxisme i hverdagen
Hvad er de multinationale?
Martin B. Johansen
Gigantiske verdensomspændende virksomheder er, med rette, blevet skydeskive for folk der protesterer mod kapitalismen.
De 10 største multinationale virksomheder har en total indtægt, der er større end verdens 100 fattigste lande. Disse store selskaber presser arbejderne i vesten, og ødelægger livet for arbejdere i den 3. verden.
Dette har fået folk til at snakke om “globalisering” som et helt nyt fænomen, noget som er væsentligt forskelligt fra, hvordan kapitalismen hidtil har virket. Men at nogle få store firmaer og institutioner dominerer på tværs af landegrænser, var en trend som Karl Marx identificerede omkring 1850 – længe før nogen havde tænkt på ordet “globalisering”.
Marx så, at fordi kapitalismen var, og er, et nådesløst konkurrencesystem, ville selskaberne krydse grænserne, på jagt efter nye markeder, i kampen om at udkonkurrere deres rivaler.
I det kommunistiske manifest, udgivet for over 150 år siden, skrev Marx: “Behovet for et konstant ekspanderende marked jager borgerskabet over hele jordens overflade. Det må slå sig ned over alt, sætte sig fast over alt, etablere forbindelser over alt.”
Da Marx skrev dette, var industrikapitalismen kun etableret i England. Men tendensen han beskrev, er blevet befæstet af den gradvise udvikling af kapitalismen. I dag er hver eneste nation en del af verdensmarkedet.
Stadig brug for nationalstater
Men selv om produktionen i stigende grad er blevet international, betyder det ikke at de multinationale virksomheder er uafhængig af nationalstaterne. Virksomhederne er alle tæt knyttet til et “forældreland”, som de bruger som base for at sprede deres virksomhed. General Motors og General Electric er baseret i USA. Nippon og Toyota har sin base i Japan.
Disse multinationale virksomheder forsøger at presse deres arbejdere så hårdt så muligt, for at øge deres profitter. Men dette betyder ikke at de multinationale virksomheder ganske enkelt kan drive verden som de vil, ved at flytte produktionen fra et land til det næste, på jagt efter de laveste omkostninger.
I realiteten koncentrerer de fleste multinationale virksomheder deres investeringer i avancerede industrilande, og kun få investeringer i nyligt industrialiserede lande.
Omkring 90% af de multinationale virksomheder har base i industrilande. Det kommer af, at de har brug for nem adgang til markeder, hvor de kan sælge deres varer, og at deres arbejdsstyrke må have et vist uddannelses- og færdighedsniveau – selv om dette medfører, at de må betale en højere løn.
I industrilandene findes der også nem adgang til transportsystemer, skoler og sundhedsvæsen. Selskaberne tyer også til deres nationalstater efter beskyttelse af deres interesser, hjemme og i udlandet. Det 20. århundrede var ikke bare epoken for tilblivelsen af gigantkoncernerne, men også det blodigste århundrede i historien. Således blev 1. verdenskrig udkæmpet mellem stormagterne om kontrol over kolonier og markeder. Golfkrigen i 1991 blev udkæmpet for at sikre olieforsyningen og lukrative profitter til de aktive landes gigantiske olieselskaber.
Men selv om de råder over en enorm magt, kan storkoncernerne nedkæmpes. De antikapitalistiske protester i Seattle og Washington viste, hvor sårbare de multinationale virksomheder er. Kapitalismens globale operationer har slet ikke gjort arbejderne magtesløse. For to år siden gik 9.000 arbejdere ved General Motors’ Flint-fabrik i strejke. Mangelen på bildele som strejken forårsagede, betød at produktionen på 13 andre GM-fabrikker måtte stoppes. Og hvis arbejderne i forskellige lande går til solidarisk aktion, kan de sammen slå de multinationale virksomheder tilbage.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed