Socialistisk Arbejderavis
Nr. 186 – Oktober 2000 – side 6
Stemningen i USA
Kapitalismen er rådden
Mikkel Bay
Vi hører en masse om Bush og Gore, men det gør ikke den store forskel, om den ene eller anden bliver præsident. Det der bliver afgørende i de næste 4 år er, om de protestaktioner og strejker, der har præget USA, fortsætter.
Gør de det, kan den antikapitalistiske stemning, der allerede eksisterer blive stærkere og langt mere udbredt. Og det kan for alvor sætte en anden dagsorden i USA og globalt – vendt mod kapitalismen.
Den stemning, der herskede under de store demonstrationer i Seattle sidste år, hvor titusinder af demonstranter lukkede WTO's topmøde, er på ingen måde gået tabt siden.
Snarere har den bredt sig som ringe i vandet, sådan at der i dag hersker en meget udbredt antikapitalistisk stemning midt i kapitalens hjerte. Siden Seattle har der været utallige protester og demonstrationer over hele USA. I april demonstrerede 35.000 mod IMF og Verdensbanken, da de holdt møde i Washington. Også i april marcherede op mod en halv million mennesker for homoseksuelles rettigheder. For nogle uger siden var titusinder af mennesker igen på gaden i Washington mod politiets brutalitet, hvilket har været et væsentligt problem, med flere eksempler på, at ubevæbnede, uskyldige mennesker er skudt ned, fordi politiet vurderede, at de måske ville modsætte sig en anholdelse. Også kampen mod dødsstraf er for alvor kommet på dagsordenen igen med store landsdækkende kampagner, der får voksende opbakning. I forbindelse med både demokraternes og republikanernes partikonventer, var der demonstrationer og massive protester mod deres knæfald for de multinationale selskaber og kapitalismen i det hele taget.
Mange amerikanere er begyndt at få selvtillid og tro på, at de reelt kan gøre noget gennem aktivitet, og at de kan vinde over systemet. Det kunne man tydeligt se, da 87.000 telearbejdere på østkysten for nylig tog kampen op mod det enorme selskab Verizon og gik i strejke. Strejken endte med en aftale, der gav arbejderne klare forbedringer. Og der har igennem de seneste år været flere store strejker i USA, f.eks. blandt Boeing-arbejderne. Mange af strejkerne er vundet. Det var også derfor, at man så det afgørende skift ved demonstrationerne i Seattle, nemlig at arbejderne var en central del af de protester, som rettede en generel kritik mod kapitalismen som system.
Nader
Også i kampen om at blive den næste præsident i USA, er der modstand mod systemet. Den meget anti “Big Business” præsidentkandidat Ralph Nader står, ifølge meningsmålingerne, til at opnå mindst 5 procent af stemmerne. I visse stater på vestkysten helt op mod 10 procent ved det kommende præsidentvalg.
Nader kalder sig ikke socialist, og det er han heller ikke. Han ser stor-industrien og korrupte politikere som problemet og ikke kapitalismen som system. Alligevel er Nader uden tvivl det bedste bud på en repræsentant for den amerikanske arbejderklasse i valgkampen. Og Nader har fået støtte til sin kampagne fra mange mindre fagforeninger og arbejdergrupper. Det har han fået med kontante kommentarer, som “den eneste forskel på Bush og Gore er farten, hvormed deres knæ rammer gulvet, når storindustrien banker på døren,” og med hans opbakning til demonstrationerne i Seattle.
De arbejdere, der nu støtter Nader ville ellers bruge deres stemme på demokraternes Gore, men de føler ikke at Gore og demokraterne varetager deres interesser overhovedet. Og det har de jo aldeles ret i.
Selvom mange tror det, er Demokraterne på ingen måde et arbejderparti, der er i stand til at afspejle arbejderklassens ønsker. Som Todd Chrétien, en aktivist fra Californien, fortæller til avisen Socialist Worker. “Hvis Nader får 5 millioner stemmer, betyder det at (den anti-kapitalistiske) bevægelse kan have 5 millioner aktivister.” Også mange mennesker, som aldrig før har deltaget i demonstrationer eller aktioner, er begyndt at melde sig på banen som aktivister i Naders kampagne.
Nader bliver ikke den næste præsident, men mange af dem, som aktivt har støttet ham, vil ikke bare vende næsen hjem mod kaffekoppen og fjernsynet. De vil have fået en følelse af fælles ånd og af, at det nytter at organisere sig og stritte imod systemet og dets hærgen.
Se også:
SAA 186: Arbejderpartiet der forsvandt (USA)
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed