Socialistisk Arbejderavis
Nr. 187 – November 2000 – side 6
Euro-afstemning og pædagogstrejken er
En lige venstre til systemet
Over hele verden siger flere og flere: “Stop, nu vil vi ikke finde os i mere.”
Stemningen skifter
Mest markant på det seneste er revolutionen i Serbien, palæstinensernes oprør mod den israelske besættelse, de store demonstrationer mod IMF og Verdensbanken i Prag og mod de rige G7-landes regeringsledere, da de mødtes i Japan i sommers.
Der har været genralstrejker i Grækenland, Zimbabwe og store dele af Latinamerika.
At der også her i Danmark sker et stemningsskift til venstre har vi set komme til udtryk mange gange indenfor den seneste tid.
Tydeligst ved pædagogstrejken i København i september-oktober, hvor flere hundrede pædagoger stod sammen i 4 uger for at afvise kommunens nedskæringsplaner og for en fælles løsning. De blev bakket op af forældrene hele vejen.
Når både forældre og pædagoger siger stop og står sammen i så lang tid, så udtrykker det netop et stemnningsskred til venstre, fordi det udtrykker viljen og troen på, at det nytter at handle mod autoriteter, mod den herskende klasse. Og de vandt, pædagogerne og forældrene, mens overborgmesteren tabte.
Nej til autoriteterne
Også nej’et til euroen viser, at de, der ellers plejer at sætte dagsordenen, ikke bare kan få den igennem i dag.
Til euro-afstemningen gik hele den herskende klasse af politikere, erhvervsledere, vismænd, fagforeningstoppen osv. ud og krævede et ja. Alligevel var det med mere end 200.000 stemmers overvægt, at der blev stemt nej.
Og det var arbejderklassens nej, ikke Pia Kjærsgårds nationalistiske nej. Tværtimod blev hun nødt til, lige efter sommerferien, at melde ud, at Dansk Folkeparti holdt lav profil, fordi deres nationalistiske nej skræmte nej-sigerne over i ja-fløjen.
Målinger efter afstemningen viste, at det var arbejderne, kvinder og de offentlige ansatte som stemte nej. De ønsker en sikring af velfærden og stoler ikke på, at de riges EU giver dem det.
Stemningsskiftet så vi også ved, at det midt i euro-debatten lykkedes at mobilisere 200-300 unge til at tage til Prag og demonstrere mod IMF og Verdensbanken. Den anti-kapitalistiske 1. maj demonstration i København sidste år tiltrak også flere hundrede unge.
I handling og i ord siger flere og flere fra. De søger efter visioner og ideer, de har lyst til at diskutere og få andre svar end de sædvanlige. I den situation kan vi som socialister bidrage med meget og styrke kampen for en bedre dagligdag for de mange.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed