Socialistisk Arbejderavis
Nr. 187 – November 2000 – side 7
Velfærds-initiativet, Århus
Velfærden skal bevares
Mikkel Birk Jespersen
Den 13. september samledes 50-60 fortrinsvis fagligt aktive i Århus til et stiftende møde i ‘Velfærds-initiativet’.
Socialistisk Arbejderavis talte med en af personerne bag initiativet, Rolf Verge fra Dansk SygeplejeRåd:
- Velfærdsinitiativet er en organisation på tværs af fagforeninger, som vil sætte velfærdssamfundet til debat. Især vil vi gerne diskutere den udvikling, som vi mener går i en forkert retning.
- Vi vil brede debatten ud blandt vores medlemmer og i det offentlige rum, hvor man ikke normalt tager debatten. Der sker i øjeblikket en bevægelse fra vores universelle velfærdsmodel hen imod en individuelt orienteret forsikringsmodel. Det vil fastholde uligheden i samfundet, fordi den velfærd, man kan få bliver afhængigt af ens stilling på arbejdsmarkedet.
- I øjeblikket ser vi, hvordan den offentlig fattigdom øges, samtidig med at vi ser en stigende privat rigdom.
For nylig talte vi med Jan Nonbo, der også er aktiv i Velfærds-initiativet og medlem af FOA:
- Siden Velfrærdsinitiatvet blev startet for knap 2 måneder siden i Århus har der været mange uformelle kontakter, og BUPL har startet noget lignende op. Der er også ved at ske noget i FOA efter den nyligt afholdte kongres.
- Vi regner med at afholde en landsdækkende konference i foråret, for at se om der er opbakning til at starte et Velfærdsinitiativ op på landsplan.
Lige nu er det Århus afdelinger af især offentlig ansattes fagforeninger, der er med.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe