Socialistisk Arbejderavis
Nr. 187 – November 2000 – side 9
Hvorfor slås palæstinenserne for frihed?
Jakob Hansen
De sidste ugers uroligheder på Vestbredden, i Gaza samt inde i selve Israel, skyldes Israels optræden som rå besættelsesmagt og deres undertrykkelse af palæstinenserne gennem de sidste 52 år.
Da den israelske stat blev dannet i 1948, skete det ved amerikansk hjælp. Tidligere under 1.verdenskrig var de arabiske områder i det osmanniske rige blevet lovet selvstændighed, hvis de støttede England-Frankrig i krigen. Det gjorde de, men alligevel blev de efter krigen gjort til engelsk eller fransk protektorat. Da England så en interesse i det, lovede de Palæstina til den fremvoksende zionistiske bevægelse, som et sted hvor de kunne etablere deres jødisk stat. England mente at zionisterne ville være en mere sikker allieret i det olierige mellemøsten end de arabiske herskere.
Zionismen er en politisk ideologi, som for alvor begyndte at vinde frem med bogen “Der Judenstaat” af Theodor Herzls fra 1890’erne, hvori Herzl stærkt argumenterede for en jødisk stat, helst i det gamle jødiske “hjemland”, Palæstina. Men undervejs, inden englænderne lovede zionisterne et hjemland i Palæstina, var såvel områder i Latinamerika og Afrika under overvejelse.
Først da rige europæiske jøder begyndte at støtte zionismen og tankerne om et jødisk land i Palæstina, begyndte de europæiske regeringer at tage bevægelsen alvorligt.
Ud over olieinteresser var det kontrollen med den strategisk vigtige Suez-kanal, der gjorde at englænderne satsede på zionisterne, som de fremtidge herskere i Palæstina. Det skete på trods af de i øjnefaldene kendsgerninger, at der var 56.000 jøder i et land, hvor der boede over én million palæstinensere.
Efter 2. Verdenskrig overtog USA Englands rolle som zionismens be-skyttere, og fik med hjælp fra FN dannet den Israelske Stat. FN overlod 55% af Palæstina til jøderne og 45% til araberne. Dette var dog ikke nok for de zionis-tiske bosættere. De ville kontrollere hele Palæstina, og de brugte alle midler for at nå målet, bl.a. terror i stor målestok.
Det mest kendte eksempel er massakren på landsbyen Deir Yassin, hvor mellem 200 og 300 mennesker blev slagtet af israelske soldater d. 9. april 1948. Men flere andre landsbyer blev massakreret og adskillige hundrede er jævnet med jorden. Som følge af den zionistiske terror flygtede over 750.000 palæstinensere til nabo-landene, hvor de stadig lever i fattigdom i flygtningelejre. Zionisterne udråbte Israel og overtog store dele af Palæstina.
Under 6-dageskrigen i 1967, hvor Israel – bakket massivt op af USA – gik i krig mod Jordan og Egypten, besatte Israel det egyptiske Gaza og det jordansk styrede Vestbredden. Især Vestbredden var vigtig, fordi den giver adgang til og kontrol over den vigtige Jordan-flod. En væsentlig vandkilde i et ellers tørt område.
Israel begyndte nu at give favorable tilbud til jøder, hvis de bosatte sig i de besatte områder, ‘creating fact’ blev det kaldt. Med mange israelske bosættere ville det være svært at argumentere for at de skulle gives tilbage.
Derudover brugte Israel den nu fattige palæsti-nensiske flygtning som billig arbejskraft til at sætte skub i deres økonomi. I 1977 fik arbejdere fra Vest Bredden og Gaza kun 40% af lønnen som Israelerne fik.
De arabiske nabolande kørte en isolationspolitik over for israel, og modstan-den mod den israelske besættelse voksede i hele Mellemøsten. Derfor levede Israel hele tiden under pres, samtidig med at den israelske højrefløjen stadig argumenterede for et Stor-Israel. Derfor indvaderede Israel i 1982 Libanon og besatte Sydlibanon under påskuddet om, at der blev skjult militiante palæstinensere af Hizbollamilitsen.
Som nævnt før, så overtog USA rollen som Israls beskytter. Til gengæld fun-gere Israel som vagthund i det olierige Mellemøsten, hvor det kontrollerer vestlige interesser. Som den israelske avis Ha’aretz skrev allerede i 1951:
“Israel er vagthunden. Hvis de vestlige magter af den ene eller anden grund på et tidspunkt skulle vælge at lukke øjnene, skal man kunne stole på at Israel straffer en eller flere nabolande som må være uvenlige overfor Vesten.”
USA har doneret milliarder af dollars til Israel siden 1948, bl.a. gav de våben til 1,5 milliarder dollars fra 1967-1971. Siden 1974 har Israel modtaget over 80 milliarder dollars fra USA. Størstedelen af pengene er blevet brugt til at sikre, at Israel er ét af de lande i verden, der har det bedste militær.
I 1984, da Israels økonomi var ved at bryde sammen, gav Reagan, den daværende præsident i USA, 1,5 milliarder dollars i nødhjælp.
Som Ehud Barak, Israels præmiereminister sagde sidste år: “Vores venner i Washington ved det er i Amerikas nationale interesse at støtte Israel.”
Se også:
SAA 187: Fred i Mellemøsten kræver socialt oprør
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed