Socialistisk Arbejderavis
Nr. 188 – December 2000 – side 6
Et år efter Seattle – anti-kapitalismen breder sig
Global modstand mod kapitalismen
For et år siden lukkede 70.000 demonstranter fra hele verden WTO’s møde i Seattle ned. Det gjorde de i protest mod bl.a. den fattigdom, ulighed og ødelæggelse af miljøet, som blot er nogle af konsekvenserne af Verdenshandelsorganisationens politik på verdensplan.
Seattleprotesterne blev den gnist, der tændte et verdensomspændende bål af modstand imod globaliseringen, de multinationale selskaber og deres organisationer, WTO, IMF, Verdensbanken, og den politik disse repræsenterer.
I det seneste år har vi set protester i stil med dem i Seattle i Washington, Millau, Melbourne, Seoul, Okinawa, Prag og de vil sandsynligvis nå et nyt højdepunkt, når også EU bliver genstand for kampen imod globalisering, og op mod 100.000 demonstrerer i Nice i starten af december. Disse demonstrationer er de mest synlige udtryk for den nye stemning og den ny bevægelse, som breder sig over hele verden, og som bedst beskrives som “anti-kapitalistisk”.
Denne bevægelse er karakteriseret dels ved sin bredde, dels ved at den ikke retter sig mod et bestemt problem, men mod det globale, markedsstyrede system som helhed. Imod både dets ødelæggelse af miljøet, dets underminering af arbejder-rettigheder og dets globale skævvridning. Disse globale problemer ses ikke længere som isolerede, men som resultater af det samme profit-orienterede verdenssystem. Og netop fordi stadigt flere enkeltsags-grupperinger har rettet deres vrede imod systemet som helhed og fundet sammen, er den antikapitalistiske bevægelse også enormt bred. I Seattle mødtes alle lige fra menneskerettighedsforkæmpere og miljø-aktivister af mange forskellige slags over studenter til ganske almindelige arbejdere og fagforeningsaktivister.
“Noget skete i Seattle, som gjorde det umuligt at feje det væk, en hel række af forskellige mennesker var der. Alle de forskellige kampagner var repræsenteret der, og folk lærte virkelig af det, hvor de før så hinanden som ting, blev de nu levende mennesker. Det illustrerede enhed – enhed for én dag. Der er stadig lang vej at gå.”
Naomi Klein, forfatter af den anti-kapitalistiske bog ‘No Logo’
Netop det, at arbejderklassen er en del af denne bevægelse er også noget helt nyt og meget vigtigt. Sidste gang vi så en stor bevægelse imod kapitalismen var i 70'erne, men den var næsten udelukkende båret af studenter. I dag er det også de unge, der langt hen ad vejen er den drivende kraft, men arbejderne er alligevel med i en grad, de ikke har været før, og det er faktisk også fagforeninger, der har været de bærende kræfter i mobiliseringen til Nice.
Det bliver stadig mere tydeligt for studenter og arbejdere, at der er mere, der samler dem end splitter dem, og at det er det samme, de kæmper for.
Grunden til, at det er så ekstremt vigtigt, at arbejderklassen er på banen er, at det på længere sigt er arbejderne, der kan gennemtvinge og fastholde radikale forbedringer. Det er dem, der hver dag holder samfundet kørende med deres arbejdskraft, og fordi de er så centrale i samfundet, har de også magten til at sætte det i stå og til at forme det, som de ønsker det.
Selvom studenterne kan opnå meget gennem aktioner og demonstrationer, vil de ikke som arbejderne kunne fastholde sejrene på længere sigt.
“Da jeg gik på universitet, sad vi og pillede navle, og vi havde ingen økonomisk analyse overhovedet. .... Nu er tingene meget mere fokuseret på det større, det brede, på politik, og tingene hænger meget mere sammen. Der er en meget dybere forståelse af, hvorfor uligheden i vores samfund eksisterer.”
Naomi Klein
Vi ser da heller ikke kun store demonstrationer som udtryk for den anti-kapitalistiske bevægelse og stemning. Betydelige strejker og arbejderkampe breder sig også.
I Frankrig har vi set det siden 1995, hvor 2 mio. offentligt ansatte gik i strejke mod nedskæringer.
Og også i USA har store arbejdergrupper været i strejke og mange har vundet, f.eks. arbejderne på General Motors.
I Norge så vi sidste år en storstrejke, som var præget af en klar anti-kapitalistisk stemning. Man behøver ikke andet end at se på, hvad den siden er blevet kaldt: "Storstrejken mod de rige".
Og i Colombia, Honduras, Nigeria og Paraguay har der, ud over et hav af andre strejker, været 24- eller 48-timers general-strejker imod IMF's strukturtilpasnings-programmer. I Zambia, Sydafrika og Kina har der også være protester og strejker, og mange andre steder kunne nævnes.
Denne nye anti-kapitalistiske bevægelse rummer uanede muligheder. Hvis sammen-holdet fastholdes og bevægelsen forbliver målrettet, åbner det for perspektiver, der kan ændre verden og indrette den efter vores behov i stedet for de multinationale selskabers profitinteresser.
Voksende vrede herhjemme
Der var aktivister med fra Danmark, da der i forbindelse med miljøtopmødet i Haag, var protester mod kapitalismens ødelæggelse af kloden.
Der var et par hundrede danske aktivister i Prag ved de store demonstrationer mod nogle af den globale kapitalismes sværvægtere, IMF og Verdensbanken, hvis udlånspolitik klart sætter penge og profit over mennesker.
Vi er begyndt at se glimt af den voksende globale antikapitalistiske bevægelse, også her i landet, selvom den er mest markant i USA og Frankrig.
Her mødes folk på kryds og tværs af enkeltsagsbevægelser i protester mod de konsekvenser som kapitalismen har for de fleste af os, når alt gøres til en vare og mennesker underordnes profittens behov.
Kritik får genklang
Den spirende antikapitalistiske bevægelse her i landet ses bl.a. også ved at personer som Susan George, Pierre Bordieu og Naomi Klein, kendte ledende skikkelser i den antikapitalistiske bevægelse, begynder at optræde i de danske medier. Deres kritik af kapitalismen har nu så stor genklang, at aviserne er nødt til at være med.
Ellers er den generelle stemning her i Danmark stærkt præget af en udbredt mistillid til autoriteterne, hvad enten det er politikerne, fagforeningslederne eller økonomerne. Det var meget markant i forbindelse med euro-afstemningen, hvor det blev et stort nej, selvom alle, der selv mener, de er noget, anbefalede et ja.
Vi har også set buschaufførerne stemme et overenskomstforlig ned 2 gange, et forlig deres fagforeningstop havde anbefalet. Også Falck-redderne stemte klart imod forhandlernes resultat og anbefalinger. De stoler ikke på dem.
Et spørgsmål om tid
Pædagogerne i København vandt, gennem en 4 uger lang strejke, både over Borgerrepræsentationen, der ikke fik deres forringelser igennem, og over fagforenings-toppen, der ville forhandle i stedet for at strejke.
Mistilliden er enormt stor, vreden er voksende og flere handler selv.
Rengøringspersonales konflikter mod udlicitering af deres arbejde, socialrådgivere strejker i protest mod politikernes ansvarsforflygtigelse, der er demonstrationer mod Israels overgreb, der er protester mod nazierne i Svendborg. Det er kun et spørgsmål om tid inden disse enkeltsags-kampe mødes og vi ser en markant anti-kapitalistisk bevægelse også her i landet.
“Ingen bør tvivle på de radikale forandringer, der sker i folks tankegang. Jeg er mere optimistisk i forhold til fremtiden nu, end hvad jeg har været i de sidste 30 år, og det til trods for den globale kapitalismes tilsyneladende triumf.”
Pierre Bourdieu, fransk sociolog
“Jeg synes, det er godt at flere læser Marx, men jeg tror ikke, at nogen har alle svarene. Det her er en decentraliseret græsrodsbevægelse som bliver mere og mere radikaliseret. Den er gået fra at være anti-globalisering over anti-multinationale selskaber til i dag hovedsageligt at være anti-kapitalistisk.
Det er sket enormt hurtigt, og pludselig er ordet kapitalisme genopstået.”
Naomi Klein
Se også:
SAA 188: Oversigt over protester dec 99-dec 2000: Tænk globalt – kæmp lokalt
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed