Socialistisk Arbejderavis
Nr. 188 – December 2000 – side 8
Rudolf Broby-Johansen
“Kunst er propaganda”
Jakob Nerup
“Kulturministeriet er det borgerlige samfunds propaganda-central,” skrev socialisten og kultur-manden Rudolf Broby-Johansen i en artikel med titlen “Kunst og Klasse” i 1932. Han blev født for 100 år siden og fejres stadig af kultureliten som “en central outsider”.
Men Broby-Johansen var meget mere end en “outsider”. Han var en af de bedste kulturformidlere i Danmark, fordi han som revolutionær socialist altid tog udgangspunkt i arbejderklassens livserfaringer og dens mentale billeder.
Broby-Johansen tilførte også nye dimensioner til kulturen, nemlig den kunst og kultur, der ligger i arbejdet og dets frembringelser. I 1957 skriver han i Information: “Når vi betragter stenøksen fra et kunstnerisk – det man i gamle dage kaldte et æstetisk – synspunkt, tænker vi ikke så meget på den praktiske anvendelighed som på dens udseende, ikke så meget på hvad den kan bruges til som på, hvilket indtryk den gør på én. Vi glæder os over, at stenen er så smuk i farven... Vi læser med andre ord en slags meddelelse fra stenalder-manden.”
“Men også vor tid har forstret kunstnere... som har stillet spørgsmålet over alle spørgsmål i denne periode, selve spørgsmålet om liv eller død for menneskeheden: skal vi herske over maskinerne eller skal maskinerne herske over os?”, fra en bortcensureret artikel til Nationalmuseet 1980.
Broby var ikke blot formidler men også politisk aktiv. Han skrev om Lenin, socialisten Jesus, udgav en pjece om Trotskij og deltog i protesterne mod Vietnamkrigen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe