Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 188 – December 2000 – side 10

Solidaritet med palæstinenserne

I løbet af de sidste 8 uger har israelske soldater myrdet op mod 300 palæstinensere. Det har forarget mange, både danskere og palæstinensere. Derfor er der opstartet grupper rundt om i landet for at støtte palæstinenserne.

Socialistisk Arbejderavis har talt med Lone Strøuberg, der er med i Palæstina-komiteen i Århus.

“Jeg oplever at mange palæstinensere føler sig magtesløse. De føler at der skal ske noget.”

“Personligt er jeg gået med i komiteen for at oplyse om palæstinensernes situation, så der ikke kun er oplysninger fra Israels side. Jeg vil gerne have, at der er flere danskere, der forholder sig til Israels overgreb,” siger Lone og tilføjer: “Det er pinligt, at den danske regering ikke har fordømt Israels handlinger.”

Hvad tror du der skal til, for at Palæstina-komiteens arbejde kan gøre en forskel?

“Det er vigtigt at få flere med, for der skal mange til før det hjælper. Også danskere skal være med, for ellers kommer det til at virke som om det kun er palæstinenserne, der er forargede over Israels overgreb.”

Hvad laver du i Palæstina-komiteen?

“Jeg er med i en gruppe, der arrangerer boykot af israelske varer.  Vi er ved at lave en liste over israelske varer. Den vil vi dele ud foran butikker lørdag d. 9. december, hvor vi også vil putte klistermærker med opfordring til boykot på alle israelske varer. Derudover laver vi en demonstration.”

Demonstrationen er lørdag d. 9. december kl. 15.00 på Rådhuspladsen i Århus og i København. Internationale Socialisters Ungdom opfordrer alle til at møde op og vise solidaritet med palæstinenserne.

Billedtekst:
Skal palæstinenserne slippe fri af den israelske undertrykkelse, er det væsentligt, at de får international støtte til deres krav. Derfor er det vigtigt at deltage i solidaritetsarbejde og møde op til demonstrationer, der støtter palæstinensernes sag.

Flere artikler fra nr. 188

Flere numre fra 2000

Siden er vist 1551 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside