Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 189 – Januar 2001 – side 8

Film

Italiensk fællesskab

Lene Junker

På én måned er “Italiensk For Begyndere” blevet set af 275.000 mennesker. Det forstår man godt, for det er en meget vedkommende film.  Almindelige mennesker kan identificere sig med den, for den handler om vores liv og hverdag på godt og ondt.

Filmen foregår i en mindre by og udpiller sig omkring kirken, sygehuset, sportshallen, frisørsalonen og bagerforretningen. Det kan simpelt hen ikke være mere jævnt og almindeligt.

Personerne i filmen forsøger at leve en helt  almindelig tilværelse og få hverdagen til at fungere. Det går bare ikke rigtig for dem – filmen knækker ustandselig og deres verden truer hele tiden med at bryde sammen. De finder sammen i et fællesskab – et italiensk-hold for begyndere.

Det er et skrøbeligt fællesskab, som også truer med at bryde sammen, men alle giver noget for at bevare det. Og med afsæt i fællesskabet åbner der sig nye muligheder, som de hver især forsøger at gribe. Det er svært, men da filmen slutter, har alle fået et lidt bedre liv.

På en meget enkel, ligefrem og oftest humoristisk måde beskriver filmen menneskers ensomhed, angst for ikke at slå til, længsel efter kærlighed, respekt og en mening med livet.

Men filmen viser også, at selv de mest kiksede og håbløse mennesker, har både vilje og talent til selv at ændre deres liv, hvis de får chancen.

Grib chancen og se filmen.

Italiensk for begyndere – den femte dogme-film – er instrueret af Lone Scherfig.

Billedtekst:
Fra dogme-filmen “Italiensk for begyndere”

Flere artikler fra nr. 189

Flere numre fra 2001

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 1641 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside