Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 189 – Januar 2001 – side 8

Svensk korstogs-trilogi

Afslører kristendommen

Ida H. Jakobsen

Med bogen “Riget ved vejens ende” afslutter den svenske forfatter Jan Guilleau sin historiske trilogi om korstogene og om Sveriges tilblivelse i 1100-tallet.

I fortællingen følger læseren den uselviske helt Arn Magnusson, der efter en opvækst i et cistercienserkloster i Sverige sendes i hellig tjeneste i Mellemøsten. Handlingen i den anden bog er således lagt til Mellemøsten i en periode, hvor korstogene dominerer i området.

Guilleau’s meget nøjagtige historiske research, hans tydelige kritiske holdning til korstogene og ikke mindst hans fremragende fortællerevne resulterer i en fantastisk  beskrivelse af de magtpolitiske begivenheder på dette tidspunkt. Guilleau afdækker og udstiller især de mægtige kristne landes og institutioners arrogance, dumhed og magtbegær.

Korstogenes ideologiske fundament, bekæmpelsen af de vantro og udbredelsen af kristendommen får også en på næsen. F.eks. får fortællingens dybt kristne hovedperson, Arn Magnusson, så megen respekt for muslimer efter sit ophold i Mellemøsten, at han herefter kalder dem “de rettroende”.

Ud over at trilogien præsenterer en god og anderledes historisk fremstilling, indeholder den også en helteskikkelse, der handler uselvisk, og som opfatter sig selv som et redskab i det godes tjeneste.

Guilleau glimrer med  et fremragende forfatterværk, der udfordrer den borgerlige opfattelse af verden og samtidig er spækket med spænding, historiske fakta og mellem-menneskelige relationer.

Jan Guilleau
Vejen til Jerusalem
Tempelridderen
Riget ved vejens ende
Forlag: Modtryk

Flere artikler fra nr. 189

Flere numre fra 2001

Se flere artikler af forfatter:
Ida H. Jakobsen

Siden er vist 1655 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside