Socialistisk Arbejderavis
Nr. 190 – Februar 2001 – side 6
Gensplejsning – en genvej til profit
Jens Loller
Udviklingen indenfor gensplejsning af afgrøder, hjælpestoffer og færdige fødevareprodukter, kaldet GMO, går ufatteligt stærkt. På trods af EU’s 1 års stop for markedsføring af GMO, foregår udviklingen af GMO i meget høj hast, både i og udenfor EU.
Særlig Kina og USA har ingen forbehold mod at genmodificere alle mulige fødevarer. Det er hovedsagelig store afgrøder som majs, soja, raps, tomat og tobak, som gøres resistente overfor et sprøjtemiddel. Men der splejses også på andre fødevarer, f.eks. splejses der et gen ind i laks, så de kan tåle frostgrader. Så kan laksefarme lægges mange flere steder.
Uvisse konsekvenser
Når det kommer til fødevarer, er forbrugerne med rette meget skeptiske overfor de nye produkter, både fordi GMO produkterne ikke får tilføjet nogen egenskaber forbrugerne kunne nyde godt af men hovedsageligt fordi der hersker stor tvivl om, hvilke langtidsvirkninger, der kan opstå af genmodificering. Enten for os, der skal spise det eller for den natur, det skal fungere i.
Kogalskabsaffæren, hvor der blev taget en meget stor risiko på forbrugernes vegne, styrker mistroen blandt forbrugerne. De risikovurderinger, der foretages i forbindelse med afprøvning af genafgrøder, bliver som regel foretaget af de samme, som udvikler dem.
Det betyder, at det sjældent kommer offentligheden for øre, med mindre de viser det ønskede resultat. Det hænger sammen med, at den biokemiske industri har indledt et kapløb om at komme først med produkterne. Så kan en undersøgelse af langtidsvirkningerne betyde, at andre kommer først og scorer den store profit.
Det er ikke hensynet til forbrugerne, der driver forskningen, men udelukkende markedets krav om øget akkumulering.
Forskning for profit
Det betyder igen, at det, der hovedsagligt forskes i, er, hvordan gensplejsning kan gøre produktionen mere effektiv, som det er tilfældet med sprøjtemiddelresistente planter. Her indsplejses gener i afgrøderne, så de kan tåle et ukrudtsmiddel, f.eks. Roundup. Så er det meget hurtigere og nemmere at sprøjte markerne, og man behøver ikke bruge så meget ukrudtsmiddel. Det kunne være en fordel for miljøet, men det er det bare ikke – af flere grunde.
For det første kan de ukrudtsplanter, man så sprøjter, også udvikle resistens. Hvis det sker, skal der først bruges mere Roundup og dernæst en stærkere plantegift. Og de kan meget nemt udvikle den resistens. Generne kan spredes mellem forskellige afgrøder via planternes egen formering, men også bierne spreder de genmanipulerede plantefrø i mange kilometers afstand.
Genetisk forurening
Sikkerheds-zonerne mellem genmarker og “almindelig” natur er oftest 50 meter. Det betyder, at der opstår genetisk forurening, som er umulig at rense op efter.
Genteknologi kan dog også komme mennesker til gode. Bl.a. forskes der indenfor medicin i mange fornuftige retninger, og f.eks. har mange sukkersygepatienter fået et meget nemmere liv, fordi man nu kan producere medicin via genteknologi.
Problemet er altså ikke genteknologien i sig selv, men det formål, den bruges til, og under kapitalismen er formålet med forskningen primært, at finde frem til, hvordan især fødevareproduktionen kan give mest mulig profit til producenterne – uden hensyn til sundheds – og miljømæssige ricisi.
At vinde kravet om en menneskevenlig regulering af genteknologien vil kræve et opgør med de multinationale firmaer og grundlæggende stille spørgsmålstegn ved markedets evne til at regulere fødevarefremstillingen.
Se også:
SAA 190: De ødelægger vores mad! Stop markedets galskab: Kogalskab – markedskræfternes fallit
SAA 190: Der er gift i drikkevandet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed