Socialistisk Arbejderavis
Nr. 190 – Februar 2001 – side 11
Mobilisér til Göteborg – Nordens Seattle
EU holder den 14.-16. juni ministerrådsmøde i Gøteborg. Under dette møde vil titusinder demonstrere for et andet og mere socialt Europa.
Alle der ønsker et mere socialt og solidarisk Europa må deltage i demonstrationen og mobilisere til den blandt skole- og arbejdskammerater. Det er vigtigt, at der over hele landet skabes en bred mobilisering med udgangspunkt i grundlaget for demonstrationen.
Mobiliseringen er i fuld gang i Sverige, Norge, Finland, og herhjemme er et lignende initiativ også ved at blive startet.
Gøteborgaktionen 2001 for et andet Europa (GBG2001), er en samling af organisationer som laver folkelige aktiviteter ift. EU’s politik og globalisering, under EU topmødet i Gøteborg og det svenske formandsskab.
Hovedparoler
GBG2001 har vedtaget følgende fem hovedparoler:
1) Nej til grundlovssikring af den nyliberale politik i ØMU’en!
2) Nej til at gøre miljø og den offentlige sektor til handelsvare.
3) Nej til militarisering af EU
4) Nej til fort Europa
5) For demokrati, miljø og solidaritet
Platform for initiativet For et andet Europa
Vi ønsker en folkelig mobilisering for et alternativ til udviklingen i dag. Det er nødvendigt i en verden med voksende kløfter i og mellem lande og øgede miljøødelæggelser. Profitmål på de store selskabers vilkår er i dag vigtigere end sociale hensyn og hensyn til miljøet.
Vi vil ha’ demokrati, godt miljø og solidaritet. Vi modsætter os at den økonomiske globalisering og EU truer disse værdier. Vi protesterer mod et EU som er udemokratisk, og vi sig nej til grundlovsfastsættelse af den nyliberalistiske politik i ØMU’en. Vi arbejder mod at den offentlig sektor og miljøet gøres til en handelsvare. Vi er mod militariseringen af EU, racisme og udviklingen af Fort Europa.
Folkebevægelser i alle lande bør slutte sig sammen i et solidarisk samarbejde med folkebevægelser i andre dele af verden. Derfor har nordiske folkebevægelser dannet Gøteborgaktionen 2001. For at organisere folkelige ikke-volds aktiviteter i forbindelse med Sveriges formandsperiode og EU-topmødet i Gøteborg 14-16 juni. Målet er at koordinere aktiviteter og fællesdemonstrationer, hvor forskellige grupper kan fremme deres krav.
I samarbejdet findes organisationer, som rejser forskellige andre krav, fx:
Arbejdslivet: Kortere arbejdstid. Styrk rettighederne for arbejdende og arbejdsløse
Demokrati: Nej til udvikling af et Europas Forenede stater
Fred: Nej til militarisering af EU
Undertrykning og racisme: Nej til Fort Europa
Offentlig sektor: Den offentlige sektor skal ikke være en handelsvare. Nej til udvidelse af WTO
Miljø og sundhed: Stop satsningen på atomkraft
Sundhed og miljø går foran kortsigtede profit- og handels-interesser
Landbrug: Økologisk omstilling af landbruget
International solidaritet: Retfærdig handel. Betal industrilandenes miljøskyld til den tredje verden. Slet u-lands-gælden
Solidarisk støtte til øst og syd: Mod IMF’s, WTO’s, EU’s og den europæiske investeringsbanks nyliberale diktater.
Norden: For et nordisk demokratisk samarbejde, hvor man inspirere hinanden nede fra.
Generobre fremtiden: For solidaritet, lighed, miljø og demokrati.
Følgende organisationer har pr. 1/1-2001 tilsluttet sig platformen:
Alternativ til EU, Finland, Center nej mod EU, Sverige; Den rejsende skole, Elevforening for Fârnebo folk-högskola, Sverige; Elevkampagnen, Sverige; EU-kritisk ungdom, Finland; Fremtiden i vore hænder, Sverige; Feltbiologerne, Sverige; Grøn Ungdom, Sverige; Gøteborg LS af SAC; Syndikalisterne; Gøteborg ikkevoldsnetværk; Internationale Socialister, Norge; Kvinder for fred, Finland; Miljøforbundet Jordens Venner, Sverige; Natur og ungdom, Norge; Nej til EU, Norge; Netværket Ingen mennesker er illegale, Sverige; Netværket mod racisme, Sve-rige; Internationale Socialister, Finland; SAC – Syndikalisterne, Sverige; Socialistisk Parti, Sverige; Internationale Socialister, Danmark; Svenske foreninger for Nordisk Folkerigsdag.
Kontakt til GBG2001: www.gbg2001.org;
Kontakt-person: Louise Pettersen, (nyhedsbrev); tlf: 044-123294;
E-mailadresser: louise.pettersson@delta.telenordia.se.
Danmark: intsoc@socialister.dk
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe