Socialistisk Arbejderavis
Nr. 190 – Februar 2001 – side 11
Interview
Derfor blev jeg international socialist
Interview med Morten Skovfoged, 24 år, chaufførelev.
– Hvornår blev du politisk interesseret?
Jeg kommer fra en socialdemokratisk familie. Jeg har deltaget i 1. maj demonstrationer, siden jeg lå i klapvognen. Som 10 årig var jeg med ude at hænge valgplakater op, og i 9. klasse meldte jeg mig ind i DSU. Men efterhånden synes jeg der skete alt for lidt. Det var næsten en kaffeklub.
I 1998 meldte jeg mig ud af DSU. På det tidspunkt var der storkonflikt i Danmark. Arbejderne krævede en 6. ferieuge. Og så greb Poul Nyrup ind i konflikten og stoppede den uden at vi fik den 6. ferieuge. Det var bare for meget.
På et DSU møde rejste jeg kritikken af indgrebet, og sagde, at jeg ikke længere kunne forsvare Socialdemokratiets politik. Og så rejste jeg mig og forlod mødet. Men da jeg var på vej ud af døren hørte jeg en masse skramlen fra stole der blev flyttet. Da jeg vendte mig om, var en tredjedel af forsamling også på vej ud. De havde også fået nok. I de næste par år var jeg lidt med i folkebevægelsen, men ellers lavede jeg ikke ret meget politisk.
– Hvordan blev du så medlem af ISU?
En af mine gode venner, Martin, var blevet med i ISU, og læste Socialistisk Arbejderavis. Han tog med til demonstrationen i Prag mod verdensbankens topmøde, og på vejen hjem blev han også medlem af IS, dvs. begyndte at gå til møder, sælge avisen osv. Vi diskuterede en masse, og så fandt jeg ud af, at det IS stod for med revolution og socialisme fra neden, det var jeg helt enig i. Jeg ville også være med til at lave verden om.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe