Socialistisk Arbejderavis
Nr. 19 – Maj 1986 – side 4
Kapitalismen i krise
Et system uden balance
Charlie Lywood
Fra det yderste højre i dansk politik, over midten til Venstresocialisterne, hører vi beklagelser over Danmarks dårlige betalingsbalance over for udlandet. Alle større økonomiske angreb på arbejderklassens levestandard begrundes i denne magiske størrelse. Men man kan ikke adskille betalingsbalance-problemer fra den øvrige økonomiske sammenhæng.
Betalingsbalancen opfattes som et centralt problem, fordi Danmarks økonomi er meget afhængig af hvor mange varer, der kan sælges i udlandet. 30 procent af produktionen i Danmark går til export. Økonomien er derfor meget afhængig af både verdensmarkedets størrelse og hvor konkurrencedygtige danske firmaer er overfor andre kapitalister.
Da verdenshandelen faldt brat i 1974, steg antallet af arbejdsløse fra 30.000 til 100.000 og til 300.000 i de værste kriseår, 1980/81. Produktionen stagnerede helt hen til 1982/83.
Kort opsving
Efter 1983 kom der flere i beskæftigelse i kølvandet af et mindre opsving i verdensøkonomien. Årsagen var hovedsagelig, at den amerikanske regering førte en pengeudpumpnings-politik. Der blev skabt et større marked, dels gennem skattelettelser for de rige, og dels igennem større statslig våbenproduktion. Dette betød, at den danske export til USA steg betragtelig fra slutningen af 1983 og gennem hele 1984. USA strammede økonomien op i 1985, men det gik ikke så slemt i Danmark, som det kunne ventes. Årsagen var igen ydre omstændigheder. Råvarepriserne faldt voldsomt og billiggjorde derved den danske import, specielt energiimporten.
Derfor var 1985 et godt år for dansk industri. I den sidste halvdel af 1985 steg produktionen med 4-5%. Exporten er vokset jævnt i 1984 og 85 med 5% om året. Der kom også gang i investeringerne. Investeringsprocenten i forhold til bruttonationalprodukt er vokset på 16% i 1980 til 25% i 1985. Men hvorfor går det så så dårligt med betalingsbalancen? Underskuddet er nemlig steget fra 10.9. milliarder i 1983 til 28 milliarder i 1985.
Betalingsbalancen er et samlet udtryk for, hvordan den danske kapital står overfor andre kapitaler. De to største poster er varehandelen og renteudgifterne. I 1985 var handelsunderskuddet 8,1 milliarder, og det er fortsat stigende. (Handelsunderskuddet er forskellen mellem importen og exporten.) Forskellen skal lånes i udlandet, og medfører, at den samlede udlandsgæld er på 243 milliarder. Dette beløb er først og fremmest ophobet siden krisens start i 1973.
Renten af denne udlandsgæld er blevet den største post i betalingsbalance-underskuddet. I 1985 var det på 25 milliarder. Sagt på en anden måde udgjorde renten af udlandsgælden 15% af exportindtjeningen. Det er penge, som ikke kan bruges til investeringer. Dette faktum medfører, at skatten skal forhøjes som i påskepakken, og at der skal presses sociale nedskæringer igennem, fordi det offentlige står for omkring halvdelen af udlandsgælden. Samtidig bliver varene dyrere, fordi privatkapitalisterne skal betale renter. Begge forhold presser regeringen og arbejdsgiverne til at holde lønningerne så lave som muligt for at kunne konkurrere.
Reallønsnedgang
Siden 1980 er reallønnen faldet ca. 6% for en LO-arbejder, 7% for en offentligt ansat, 13% for en arbejdsløs og næsten 35% for en ung arbejdsløs. Men det er ikke nok. Tværtimod har dansk kapital tabt markedsandel både i udlandet og på hjemmemarkedet. Og hvad værre er for systemet, steg reallønnen blandt de privatansatte fra 1984-85 med hele 2,2%.
Dertil kommer, at selvom investeringerne er steget, er produktiviteten ikke større. Beskæftigelsen i industrien er steget med 6-8% sidste år, men produktionen er kun steget med det halve. Så selvom profitterne er større, er udbyttet pr. investeret krone faldende.
Det betyder, at kun en meget større og mere målrettet investeringsbølge vil kunne ændre billedet.
Den seneste OECD rapport fastslår, at Danmark kun bruger halv så meget på forskning og udvikling (målt i procent af nationalproduktet) i forhold til konkurrerende lande som Sverige, Holland og Vesttyskland. Samtidig bliver der ikke investeret så meget i ny teknologi, men i reperation af den nuværende maskinpark og opbygning af varelagrene.
Pengene til investeringer kan enten lånes fra bankerne eller suges ud af arbejderklassen. Den internationale krise og rentepresset medfører, at det er lønninger og produktivitet, man koncentrerer sig om. Kapitalismen kan kun løse sine problemer i Danmark, ved at arbejderklassen accepterer stor lønnedgang og asociale nedskæringer. Men selvom lønomkostninger formindskes væsentligt, så er kapitalismens problemer dermed ikke slut.
For at kunne gøre sig mere rentabelt, bliver kapitalisterne mere afhængige af verdensmarkedet. Manglende rentabilitet betyder stigende problemer med betalingsbalancen.
For at kunne holde hovedet over vandet bliver danske firmaer tvunget til investere i endnu mere effektiv produktion, af konkurrencen på verdensmarkedet. Næsten 60 procent af denne investering importeres, og de eksporterede varer indeholder råvarer og halvfabrikata, som svarer til 40 procent af deres værdi.
Profitraten falder
Samtidig forudsætter investeringer, i den størrelsesorden der er tale om, et verdensmarked til at modtage varerne.
Sidst men ikke mindst ville sådan et forsøg få forholdet mellem kapital og arbejdskraft, (kapitalens organiske sammensætning) til at stige. Arbejderne må presses endnu mere, for at få det samme afkast fra en større investering. Dette pres på profitraterne vil igen bane vejen for en ny investeringskrise og en ny nedgang i økonomien.
Danmarks problemer hænger sammen med hele verdenskapitalismens problemer og kan ikke løses isoleret. Problemet er ikke betalingsbalancen, men et system, der kræver, at dem der producerer skal betale.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed