Socialistisk Arbejderavis
Nr. 19 – Maj 1986 – side 8
Film: “Vi vandt Amerika”
Revolution
Filmkritikerne hadede filmen “Vi vandt Amerika”. Når filmen hedder “Revolution” på engelsk, kan det heller ikke overraske.
Denne film om selvstændighedskrigen i 1776, hvor kolonisterne rev sig løs fra englænderene og skabte USA, havde muligheder. Man plejer at lære, at George Washington og Benjamin Franklin lavede revolutionen. Men disse ledere er ikke med. I stedet er der Tom Dobb (Al Pacino), som er arbejdsmand.
Pacinos søn blev narret ind i den revolutionære hær, og faderen følger med. Da de roer over vandet til Brooklyn og kampen, tilråder Pacino sin søn: “Hold dig tæt ved officererne – de kommer aldrig tæt på kampen.” Fædre fra arbejderklassen har i generationer givet samme råd. Det er udtryk for den bitre erfaring, at det altid er arbejderne, der slås i borgerskabets krig.
Vent lidt! Disse skumle officerer er de officerer, der stod i spidsen for den revolution, der fejres af Reagan og andre gode borgere hver den 4. juli.
Men det skal forklares, at den amerikanske revolution var en borgerlig revolution. Den blev fra start til ende ledet af en flok handelsfolk, jurister og slaveejere.
For denne gruppe var handelen allervigtigst, og de var vrede over de høje skatter opkrævet af kolonimagten. De protesterede i privatejendommens hellige navn. Deres parole var: “Ingen skatter uden repræsentation.” Dengang var det kun grundejere, som stemte, og det var kun dem, som betalte skat.
Da disse gode folk begyndte at kæmpe imod skatterne, var de nødt til at inddrage arbejderne fra byerne. En professionel hær, Continentals, blev dannet af samfundets udskudte, arbejderklassen. I otte år bekrigede de den britiske hær, og til sidst sluttede Frankrig sig til for at kunne stikke kniven i englænderne.
Revolutionen havde sejret, og sejrherren var Kongressen, de riges forretningsudvalg.
Alt dette kan ses i filmen. I slutningen ses den sejrberuste hær marcherende. I den modsatte retning ses ti sorte mænd og kvinder, som går i tavshed. Bagved sidder en hvid mand på hest – han er på vej til slavemarkedet.
Men trods mulighederne lykkes filmen ikke. Den amerikanske revolution var en borgerlig revolution. Den danske titel er altså misvisende. Vi kæmpede, men de vandt. Det er nok derfor, at arbejderne til sidst bliver reduceret til statister i langtrukne og storstilede kampscener.
Tom Dobb drømmer om et land, hvor ingen spyttes på som en hund. Men afstanden mellem denne drøm og virkelighedens USA er stadig stor. Det er reaktionen, der fester i Arnerika i dag. Den organiserede arbejderklasse er en sovende og bedøvet kæmpe, styret af en bande gangstere, jurister og bureaukrater.
Kritikerne i USA hadede filmen. Den viste, at den amerikanske drøm blev startet med kampe og optøjer. Det sker igen, når den store kæmpe, arbejderklassen, vågner. Vi har ikke vundet Amerika, endnu.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed