Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 192 – Maj 2001 – side 3

Socialistisk Arbejderavis mener

Kun vi selv kan sikre... Mennesker før profit

Der er efterhånden ikke mange, som ikke kan se, at der er noget fuldstændig galt med den måde verden fungere på:

Vi har massiv fattigdom i den tredje verden, men også i vores del af verden er fattigdommen stigende; miljøet bliver ødelagt med global opvarmning og klimaændringer til følge stadig flere beslutninger, der påvirker millioner af menneskers liv, bliver truffet af cheferne i virksomhederne, folk som på ingen måde er demokratisk valgte.

ATTAC, miljøbevælgelser, menneskerettighedsbevægelser og anden aktivitet, der vokser frem, viser tydeligt, at flere og flere ser der er noget grueligt galt og ønsker at gøre noget. Det er et stort skridt frem.

Kapitalismen er skurken

Det næste skridt kommer når flere og flere ser, at alle disse problemer grundlæggende set er forårsaget af det samme: Kapitalismen og måden den organisere vores samfund. Det er kapitalismen, der ødelægger kloden.

Kapitalismen handler dybest set om en ting; at skrabe profit hjem til virksomhederne, store som små. Den evige konkurrence mellem virksomhederne tvinger dem til hele tiden at tænke på nye måder at skabe profit via konkurrencefordele og erobring af nye markeder. På den måde drives firmaerne ud over hele kloden, og i dag er kapitalismen det altdominerende verdenssystem.

Samtidig bukker mange mindre virksomheder under i konkurrencen, og den økonomiske magt koncentreres hos nogle få multinationale selskaber. Dette er naturligvis ikke menneskehedens uafvendelige skæbne. For sammen med kapitalismen følger også kampen imod den.

ATTAC

1. maj har siden 1890 været et internationalt symbol på kampen mod kapitalismen. Den gang startede det med amerikanske arbejderes generalstrejke for en 8 timers arbejdsdag, en strejke der blev bakket op af europæiske fagforeninger og arbejdere.

I år kan vi fejre 1. maj i en situation, hvor millioner af mennesker over over hele verden er med i demonstrationer, strejker og aktioner mod den måde Jorden ødelægges på af kapitalismen.

Herhjemme ser vi tydeligst den udvikling i en større selvtillid hos flere arbejdergrupper og i ATTACs fremvækst.

I forhold til hvad vi tidligere har set, er Attac en unik bevægelse der formår at samle folk fra mange forskellige grupper i samfundet.

Samtidig formår ATTAC at rette sin kritik utrolig præcist mod den nyliberalisme, som er kapitalismens strategi for vækst i dag. De mange ATTAC-aktivister viser, at flere og flere tror på, at de kan være med til at gøre en forskel gennem deres handling.

Frem til juni bliver det store aktivistiske fokus for mange, både i og udenfor ATTAC, mobiliseringen til de store demonstrationer i Gøteborg ‘For et mere socialt Europa’, som afholdes i forbindelse med EU's topmøde og George Bush’ besøg. Protesterne i Gøteborg er en direkte forlængelse af de store demonstrationer for global retfærdighed der har været i bl.a. Seattle, Melbourne, Prag, Nice og senest i Quebec.

En stor markering i Gøteborg vil også være med til at give kampen herhjemme et skub fremad – vi vil se et stærkere Attac og en øget selvtillid blandt folk der kæmper for bedre forhold på mange forskellige områder.

Derfor er det vigtigt, at vi bliver mange her fra Danmark, der deltager både i demonstrationerne i Gøteborg og i mobiliseringen til dem.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 192

Flere numre fra 2001

Siden er vist 1832 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside